Vi har jo boet sammen i over en måned nu, og det er ikke gået helt rosenrødt og let de første uger. Thor har haft lidt svært ved at vænne sig til at Christian altså også bestemmer her, og indimellem har Christian svært ved at forstå, at drengen kun er 2 år. Jeg? Well...Jeg sidder bare og smiler og krymper tæer når jeg ikke er enig i de ting der sker - og så taler jeg med Christian om det bagefter. OH BOY det er svært at afgive sin suverænitet...Men jeg prøver - og nu har Christian lige så stort et mandat som jeg. Thor er nu begyndt at forstå det. STILLE og ROLIGT...*hehe*
Idag er en dejlig dag! Det er første dag hvor Thor og Christian rigtig kan finde ud af det sammen i længere end 10 minutter ad gangen. De er ved at rokere om på anlægget og bore huller i bagbeklædningen på "mit" skab, så det kan komme af vejen. Christian var jo mægtig smart, og satte boremaskinen for, og jeg sagde: måske skulle du lige flytte møblet så du ikke borer i væggen?! - men mænd er mænd - og de mener kvinder ikke har styr på den slags...så nu har vi da en fin fin ridse i tapetet lige der hvor skabet står. *griner*.. så kan det være jeg kan få lov at få malet lidt om - laksefarve er IKKE den farve jeg tænder mest på.
Det lyder ellers enormt hyggeligt derinde. Thor "trækker lige i ledningen" og Christian sige neeeeej og så kan man høre de griner sammen. UH det er skønt når det kan lade sig gøre. Jeg har virkelig manglet at høre dem hygge sig. Og jeg nyder et det bliver oftere og oftere.
Det er bare så skrækkeligt, at det bliver spoleret hver gang han kommer hjem fra weekend. Der går godt en uge hvor han ikke er skide nem, og "ikke kan høre" og i det hele taget er på tværs. Jeg forstår det nu godt, men uuuj det er træls. Jeg forstår godt, at Claus har lyst til at føje sin søn, når de kun ses hver anden weekend, men han gør ham bare ikke en tjeneste, når det så tager en uge derefter for at rette op på det. Det er indimellem nogle enorme kampe vi må tage tirsdag og onsdag. DYBT frustrerende...
Thor er iøvrigt blevet storebror. Til en lille pige, der hedder Nanna. Puh, det er hårdt for Claus, kan jeg mærke på ham. Han har været ualmindeligt grov den sidste tid, og aggressiv. Det har været slemt. Så slemt, at jeg har sagt at han fremover må tale med mig gennem en advokat. Det andet kommer vi ihvertfald ingen vegne med. Jeg fik en besked på min tlf.svarer, efter at jeg lagde røret på, og den kendetegner lissom ALT hvad jeg er oppe imod...
"når du engang har trukket dit hovede ud af din røv, kan du tage og ringe, så vi kan få gang i den kommunikation du efterspørger..bla bla bla... og så kan du ellers hygge dig med at kneppe dig til penge....farvel"...
ARGH! Hvad skal man stille op med sådan en besked? Jeg har bare valgt at sige: KAN IKKE HØRE DIG - og ignorerer ham fuldstændigt for tiden. Jeg opnår vel intet af at skændes med ham...Jeg overvejer stærkt at "tage skridtet" og søge om fuld forældremyndighed - for jeg mener ikke det er muligt at samarbejde på det grundlag her mere...
*suk*...
Men NU skal der laves mad!
Vi lures....og sønnen er skøøøøn....*S*
ÆLSKER den dreng...*G*
Maya
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.