Min mormor er blind. Lige blevet det, eller som hun selv siger "nyblind". Hun kalder det nyblind, for at lave en joke. Noget man ikke altid har været og så bliver det. lidt som nynazister - siger hun, og bryder sammen af grin over sin egen joke.
Lige blevet, er måske så meget sagt, da hun har været det i et par år. Hun har nogle øjensygdomme, der bliver bliver kaldt det samme som en fugl. stær. Blå, grå og en helt masse farver. Det er ikke så tit det sker, at man har alle farverne. Men hun er et tilfælde lige til bøgerne, siger hendes læge.
Hun er gammel. Men ung. Kan ikke se, og alligevel vil hun køre i radiobilerne i Tivoli. Hun elsker det. Står på speederen, og smadre ind i alle børnene. Hvis et barn begynder at græde, siger hun undskyld, og siger til forældrene,at det altså er fordi hun er blind. Går ud, og stikker os et smørret grin. Hun er fanme upædagogisk. Og vi elsker hende for det.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.