Jeg har siddet her til aften og kikket på min lille søde søn der ligner en engel som han lå der på sofaen og sov. Hvor kan det snyde. Når han er vågen er han langt fra en engel.
Men jeg kom til at tænke på vores morgenture. Efter at jeg er begyndt at arbejde skal vi tidligere op. Og til drengens store glæde har jeg fået sat cykelstolen på. Og han elsker at sidde der og nyde at blive transporteret rundt. Hvis han ikke vil med om morgenen skal jeg bare fortælle ham at jeg kører alene så. Og så kan han blive færdig.

Han hygger sig meget med sin fars computer. Han spiller det nye spil Mafia. Det er et spil hvor man er en ung mand der kommer ind i mafiaen. Man starter med at køre taxa. Og arbejder sig så op i hirakiret. Men så langt når han aldrig. Han synes det er sjovt at køre rundt i en taxa, men det sjoveste er at stå ud, gå rundt, slå lidt om sig, skyde en betjent og så stjæle en bil. Den kører han så rådent i. Vælter telefonbokse, skilte og prøver at køre ind i de andre biler.

Men nu har jeg været nød til at sætte ham på ration. En dag da jeg cyklede hjem med ham skulle jeg fra en stikvej ud på en lidt større vej. Her kom en bil imod os. Jeg tager farten af, men kan mærke at han læner sig frem i stolen. Så tager han fat i min frakke og råber " Kør ind i ham, mor" Jeg var nød til at tage en alvorlig snak med ham om computer virkelighed og vores egen virkelighed. Men han synes nu stadig at det er får dårligt at jeg ikke vil køre ind i de biler vi møder når vi cykler hjem.

Og hjemturen går af den længste omvej. Han er vild med det. Så skal vi cykle og cykle. For vi trænger til frisk luft. Og hvordan kan jeg modsige ham det. Så vi cykler lidt rundt. Det kan da ikke være helt dårligt. Jeg har smidt 3 kg. den første uge, og skulle gerne af med 3 mere. Når jeg har smidt 10 vil jeg belønde mig selv med en ring i navnlen. Og når der er røget 20 vil jeg have en tatovering. På ryggen.

Men nu vil jeg i seng. Det er hårdt at være i arbejde. Hårdt men dejligt.

Birgitte.