Jeg i sidder i Tegel i Berlin. På vej hjem efter en... træls dag!

Ankom til Kastrup i morges, parkerede bilen, gik igennem security, fandt min destination, mit flytidspunkt og min gate. Alt var godt. Rejser mig for at boarde - og indser, at jeg er ved den forkerte gate. Pis pis pis! Især fordi den rigtige er i den stik modsatte ende af Kastrup lufthavn.. Møg! Sådan noget forbandet møg! Så jeg hanker op i jakke, taske og ting og stikker i løb fra A14 til F6.. Jeg har ca 10 minutter til at tilbagelægge den tur, og alle der kender Kastrup bare lidt ved, at det er en fuldkommen håblås mission. Jeg er fremme ved den rigtige gate ca 10 min for sent - beder personalet om hjælp. De er så forstående og ringer til flyet - men nej. No mercy. Flyet står parkeret, trappen er ved flyet, ingen stress og der er fortsat 20 min til afgang. Uanfægtet, kommer jeg ikke med.

Jeg gik helt, som i HELT ned med flaget. Skal en smuttur til Berlin med arbejdet, for at tjekke en sag - en vigtig sag, og muligheden for ikke at komme i dag, findes ikke. Den findes simpelthen ikke. Tilbage til midten af lufthavnen, tjekke nettet for alternativer - der er kun et alternativ, så jeg krydsede stramt fingre for, at der er plads.

Da rejsebureauet endelig åbnede, så jeg kunne booke mine billetter om, gik det over alt forventing - altså lige bortset fra, at jeg igen skulle med Easyjet hjem igen.. Hmm..

Fik mig en god sludder med Teak mens jeg ventede på mit fly, det hjalp lidt, men det var ikke noget gennembrud. Han er bare ikke særlig god om morgenen, men det fes dog ind - at det var en fejl. Ikke noget at gå ned over - bare - en simpel fejl.

Fik snakket med en kollega, havde lyst til at fortælle, men gjorde det ikke. Ingen grund til at male salt i såret. Bare en dæmpet forklaring om nye billetter og noget bla bla - og så ellers en masse andet relevant arbejdssnak. Hun overvejer at søge nyt job. Træls. Hun er super godt kollega, dygtig og vellidt - og derudover er der ikke ret mange af os i landet, så hvis hun forsvinder, vil det efterlade et tomrum. Et vacuum. Hun har snakket om det før, men har ikke fået gjort noget ved det endnu. Jeg håber hun lader det blive ved snakken.

En fly er netop ankommet. Jeg ved ikke hvorfra, men jeg sidder i 1. parket. med blikket sænket - præcis som de ca 95 % andre, der også venter. men mon dog nogen af de andre laver det samme som jeg. Genkender sko-mærker. Nike, Adidas, Gucci, Hugo Boss, Vagabond, Havaiainnas, Puma, Tommy Hilfiger.. Hov, og et par Ecco! Hæver blikket udover mængden. Hvis der er brancher der aldrig dør, må det være tøj og sko, solbriller og beholdere til dimser - i alle mulige former. Kufferter, tasker, rygsække, punge, flasker for den sags skyld..

Her er alt, undtagen fart på.. Selvom det summer af snakken, er der en zombie-agtig tilstand her i det lille Københavner-hjørne.

Det gik selvfølgelig ikke gnidningsfrit med Easyjet, da jeg skulle hjem igen. Kunne ikke tjekke ind via deres app, så skulle have gang i en manuel indtjekning. Det kan man åbenbart ikke bare, så jeg måtte stå ved skranken og demonstrere, at app'en ikke fungerede, før jeg kunne få hjælp.

Det lykkedes - jeg ankom i god tid, med masser af tid til at vente.

Der er stadig tre kvarter til boarding. En time og tre kvarter til at jeg lander i Kastrup. 2 ½ time til jeg er hjemme.

Jeg læder mig helt vildt til at komme hjem og sove, i min egen seng. Intet over, intet under søvn i egen seng. Med Teak ved siden af og den lille vilde spaniel i nærheden.

Home sweet home.