Jeg kan ikke forstå det.
Jeg kan simpelthen ikke forstå det.

Døden.

som for at pine mig selv endnu mere, læste jeg pogges dagbog fredag den 27 og mit hjerte bristede helt.

FOR SATAN DA I HELVEDE DA OGSÅ!!!

Hvorfor sker sådant noget lort.
Hvem fanden tror han han er, den forpulede stodder oppe i himlen, som bare tilfældigt piller mennesker fra hinanden. Unge mennesker. Børn. Mennesker. Alle slags mennesker.
Jeg er så forrygende rasende og så magtesløs at jeg har lyst til at tæve nogen.

Sidder han deroppe og spiller kort om os?
Så er det da forståeligt at mange mister troen på ham, når han gør sådan noget her.

Og hverdagen trasker ind
med sine tunge skridt
som om intet var hændt
Og livet går videre
uden at tage hensyn.
Uden at gå i stå
Så lad dog de sørgende
sørge i fred.
Forstyr dem ikke!
Men tragedien smerter
endnu mere
i hverdagens dagslys
vokser og
fylder ud.
til en grotesk substans
som er ubegribelig

Jeg har så ufatteligt ondt af Pogges kæreste og familie. Så ufatteligt!
Ubeskriveligt.
Hvor er han dog uretfærdig!

camilla