Beskæring af roser
Hanna Fink (...
11 år siden
Onsdag
Hanna Fink (...
11 år siden
Maler vinge billeder
Poul Brasch ...
10 år siden
Det aktive...
Poul Brasch ...
12 år siden
Tiden
Zein Ali (Bi...
3 år siden
Driving home for Christma...
Camilla Rasm...
8 år siden
De første år
Camilla Grub...
11 år siden
Konklusion vakget 2019
Martin Micha...
5 år siden
Dobbeltmoralsk miljøforkæ...
Merida Dunbr...
5 år siden
Slot, strand sol, skoldni...
Michala Esch...
15 år siden
Begge to ramte plet
Kenneth Hvid...
3 måneder, 15 dage siden
Kindfede og røvfuld!
Racuelle Hei...
9 år siden
70år + 4 dage
Peter Munk (...
10 år siden
Dating.
Ruth Christe...
8 år siden
Anata wa okotta? -Are you...
Julie Vester...
11 år siden
En sludder, hvis du kan l...
Racuelle Hei...
9 år siden
Sidste nyt.
Hanna Fink (...
4 år siden
Boxning
Ida Hansen (...
6 år siden
Hinkestenens anatomi
Olivia Birch...
9 år siden
Hmm. Jeg skrev engang at jeg var begyndt på et projekt og at det skulle være en roman og at den ville være færdig om en 10 års tid. 5 år og 7 måneder senere, har jeg knapt nok fået skrevet 2 sider.

Det er egentlig underligt at tænke på hvordan sådan et projekt udvikler sig. Hvordan forskellige inspirationskilder kan bidrage til historien. Jeg troede engang det skulle være en romantisk dagligdagsfortælling, men lidt som frøken smillas fornemmelse for sne, er den blevet meget mere. Næsten episk, hvis jeg i hvert fald får min vilje.

Så er det så jeg tænker lidt. Er jeg i stand til at fortælle noget episk. Tolkien kunne og wilbur smith kunne også, men kan jeg. Egentlig er det vel kun fantasien der sætter grænsen, men så alligevel. Jeg har skrevet noveller og det er så nemt. man sætter sig ned og lader ordene flyde frit fra leveren. en uge senere har man en novelle (med lidt hiv og sving). Men en roman. jeg satte næsen op efter 200 A4 sider, men jeg er slet ikke sikker på at min historie, når det kommer til stykket kan være på den plads. Men det værste er nok at jeg slet ikke er sikker på jeg kan skrive så meget. Når jeg læser romaner, så bliver alting beskrevet så godt og jeg er vild med det. At man kan læse to eller tre sider om den samme person. og så kommer man lidt videre. men jeg kan knapt nok få skrevet ét afsnit om en person. Hvis jeg så skal op på 200 sider, så bliver det godt nok noget af et persongalleri.

Det er nok også lidt farligt at sætte et så specifikt mål som 200 sider, men det giver mig utrolig ro til at skrive. Jeg skal ikke hele tiden bekymre om jeg nu kan nå at have det hele med. Jeg skal bare få så meget med som muligt. Det kan jo også godt være jeg ikke når de 200 sider. Det gør heller ikke noget, men hvis man ikke sætter målet højt, så kommer man ingen vejne hen. Man når kun så langt som sin vildeste drøm.

Nå men 1% af målet er da snart nået. Mit største problem er nok bare at jeg heletiden får nye ideer til det jeg allerede har skrevet og så skal det hele gennemarbejdet en gang til. det tager så lang tid. Nå men nu ikke så meget brok. jeg er igang og så må jeg jo se hvor det føre hen. Titlen ligger dog fast. Det er den samme som det altid har været. "I lyset af bølgens skygge". Ved ikke hvorfor jeg skal have sådan nogle underlige titler. Det er måske fordi der ligger mere i de 5 ord end giver udtryk af. det kommer romanen forhåbentlig også til, altså at indeholde mere end den giver udtryk af.

Nå men må videre. Skulle bare have læsset noget af.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget projektet er begyndt dag 2036 er publiceret 06/06-2009 20:45 af Peter Tuxen (plysdyret).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.