Jeg lytter til lydbøger. På med head-settet og så ellers bare ud i stalden. Eller igang med rengøringen. Eller igang med arbejde. Det giver frihed til at få mere med.

Lige indtil jeg ramlede ind i den her åndssvage lydbog, der får alt til at ramle sammen. Historien ligner ikke mig, hovedpersonerne ligner ikke mig, men en perifer historie rammer spot on i en grad så jeg i går gik på knæk midt i hesteboksen med vejrtrækningsbesvær og de sidste to dage er gået i seng med en allestedsnærværende kvalme.

Traumet ligger længe tilbage, men det er aldrig rigtig blevet støvet af og bearbejdet ordentligt. Det er blevet bearbejdet, men jeg kan konkludere nu at jeg dengang muligvis ikke var klar nok til at få ryddet ud i spøgelserne i skabet.

Jeg render rundt i en handlingslammet boble.

PIS og lort! Jeg troede det ville hjælpe at skrive det ned, at få det ud gennem fingrene men det eneste det har hjulpet til indtil nu, er at jeg sidder og snøfter foran skærmen, nervøs om jeg lige om lidt kommer til at starte en panisk spurt ud til badeværelset, for at knække mig i kummen.

Føj for en omgang..

Er spændt på om det stopper, når jeg når slutningen af den her rædsomme bog, som jo selvfølgelig er for spændende til bare ikke at blive lyttet til ende..

Running!