Hej dagbog, - Det har været en svær dag på arbejdet. Ikke fordi jeg ikke har kunnet løse problemerne, men mine tanker har kredset om den dårlige nyhed, så det er svært ikke at græde lidt.

I pausen kom en af de unge lærerinder og sagde, at drengen fra ukraine havde spurgt om han måttet gå op til mig hele ugen, han havde noget problem med internettet sagde hun, at det var det han sagde til hende. Hun sagde også, at han skulle ha vikar i den næste time, så han sikkert vil komme op til mig der.. og yep, det gjorde han. Det viste sig, at han gerne ville ha internet på sin telefon.

Ikke det store, men det virkede som om, at han også kom fordi han ville snakke. Jeg hjalp ham selvfølgelig, også kom han om til mig igen, og gav mig et kram.. jeg tænker jeg vil spørge hans lærer, om han også render rundt og krammer dem, når der er noget. Måske er det fordi han mangler noget mandlig kontakt, - hvorfor det så lige er mig, ved jeg ikke.