Så blev jeg et telt-menne...
Michala Esch...
16 år siden
Søndag eller syndedag ?
Michael Nevs...
7 år siden
starten på noget.
Liza Abildsk...
10 år siden
Virkelighedens Manuel
Anders Husma...
11 år siden
life's hard, it's harder ...
Julie Vester...
11 år siden
første skoledage og leven...
Michala Esch...
15 år siden
Livsperspektiv
Flickarocks
10 år siden
Dagen er tiltaget med 3 t...
Hanna Fink (...
11 år siden
Hej. Og farvel igen. - Ka...
Kasper Lund ...
8 år siden
15.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
Forandring
Hanna Fink (...
10 år siden
Messingmænd og mirakelkur...
Marlene Gran...
12 år siden
Da jeg lærte at skrive
Olivia Birch...
10 år siden
Endelig hjemme, men aldrig ude. Jeg skal til digtoplæsning imorgen, til åben scene, hvor jeg måske kan få mig selv til at stille mig op og "dele ud af min skrivebordsskuffe"... Christ. Jeg har ikke skrevet noget, der var noget værd, længe, og jeg savner at have mere overskud. Ordene falder mig ikke naturligt i øjeblikket. Jeg halter nærmest. Det føles virkelig, virkelig forkert, nærmest som en form for straf af en art, fordi jeg ikke har børstet tænder eller noget. Jeg ved det sgu ikke.

Apropros dét at børste tænder; jeg har en yngre herre til at overnatte i nat. Han var her også igår og i forgårs. Vi er venner, og det er dejligt, men jeg har svært ved at ligge ved siden af ham om natten uden at røre ved ham; det hiver og slider i mig efter at mærke hvordan hans brystkasse hæver og sænker sig for hver vejrtrækning, bare et par enkelte gange. Jøsses. Og ja, jeg tænkte mig selv forelsket i ham, tror jeg, men det er ved at gå i sig selv igen, stille og roligt. Som altid. Jeg tror jeg er dømt til at være alene i lang tid endnu... Kærligheden vil vist ikke mere end ordene, må jeg indrømme, og jeg kan ikke engang få dem igang lige nu. Fucking mareridt.

Men dagene forløber stadig langsomme og hurtige på samme tid. Jeg er stoppet med at ryge, og det er et større mareridt end jeg lige havde forventet, men dén her gang kan jeg altså godt. Det vil jeg altså. Jeg er ikke en taber til alting.

Min mor fylder 70 i næste uge og vil gerne, at jeg holder en tale til hendes fest, men jeg aner simpelthen ikke hvad fanden jeg skal sige. Da mine forældre holdt kobberbryllupsfest, var det langt lettere, for da kunne jeg fyre noget bras af om Platon og hans idé om Den Eneste Ene osv osv., men det her er en persons fødselsdag; hvordan skal jeg gribe det an? Jeg har glemt alle de små, sjove anekdoter og historier pga. alt det ECT behandling jeg fik i sin tid og jeg kan jo ikke ligefrem bare stille mig op og sige; "MOR, tillykke med fødselsdagen.... - SKÅL!"

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Platform er publiceret 12/12-2012 21:22 af Anna-Sophie Ellen Duvald (frk. Duvald).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.