skulderklap
Jette Peters...
8 år siden
So many feelings on one t...
MysteriousGi...
12 år siden
Sikkerhed - What for?
Marlene Gran...
12 år siden
opdatering
Michala Esch...
21 år siden
Skavanker
David Hansen...
8 måneder, 20 dage siden
Græsken
Halina Abram...
7 år siden
At miste styrringen og jo...
Bastian
12 år siden
Gud hader dig, og især mi...
Kasper Lund ...
8 år siden
Brakvand
Marie Martin...
11 år siden
Hvis jeg havde tid.
Jytte Westen...
10 år siden
Boxning
Ida Hansen (...
6 år siden
Indimellem er man så privilegeret, at man kan føle sig enormt rig, uden at det har noget med penge at gøre. Det har jeg i den grad gjort denne weekend. Jeg kom hjem sent torsdag aften, hvor jeg spiste en hyggelig latenight-dinner med min mor. Snakken gik let og ubesværet og var endda fornøjelig og humoristisk.

Fredag morgen stod jeg op og løb otte kilometer ud over markerne i en summende varme som mest af alt fik hele verden til at føles let og ungdommelig, som en påskedag for ti år siden. Derefter tog jeg et hurtigt bad, fik sendt mor af sted på hendes ferie og tog ned til farmor og spiste en lækkert anrettet frokost. Efter frokosten ville farmor sove til middag, og jeg tussede op i byen og ind i Genbrugsbutikken, hvor jeg fandt et par fine retrosko til 40 kr og et stort flot rundt spejl til 50 kr. Da jeg så skulle betale oplyste damen mig, at de have udsalg, og jeg kunne få det hele til halv pris. De søde damer hjalp endda med at finde mig en stor stofpose, jeg kunne have mine fund i. Derefter blev jeg hentet af far og vi kørte til Hvide Sande strand, hvor vi soppede, snakkede og spiste is. Vi var også et smut på Tyskerhavnen, hvor alle de små fiskehuse er ved at blive omdannet til sommerhuse - vi forhørte os om køb af grund, hvilket ikke umiddelbart kan lade sig gøre. Derefter hjem til farmor, som havde krebsehalesalat på ristet franskbrød til forret, peberrodslaks på en bund af spinat til hovedret og æblekage til dessert. Derefter sad vi alle tre i sofaen og snakkede, grinede, lavede parodier og fortalte anekdoter - før farmor fandt en stak gamle billeder frem, som vi sad og kiggede i. Et af oldemor og præsident Nixon i Rebild Bakker. Ét af farfar, som koncentreret sidder med sin trompet lige før en solo. Ét af far som står med et dagblad og griner smørret.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Rig er publiceret 15/09-2013 21:56 af Tine Sønder (neon).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.