Jeg har svært ved at få armene ned - weekenden har været god ved mig, og sørme ikke om det fortsætter hele vejen ind i mandagen også.

Kom en kende sent ud af starthullerne og afsted til lufthavnen. Trafikken glider og musikken i radioen er fantastisk. Parkerer bilen, tjekker ind - og ser at billetten er udstyret med de fine små ord "Fast Track".

Fantastisk.

Og Fast Track viste sig i høj grad at være Fast Track. Nul kø, og super venligt personale, som lod mig drikke min medbragte cola jeg havde glemt i lommen - udelukkende fordi den var kold og særdeles indbydende. Luksus. Jeg følte mig heldig.

Gik til den sædvanlige restaurant for frokost, men gad ikke køen. Kastrup kl 12 er en hård nød når man er sulten. Så jeg vendte næsen et nyt sted hen, og spiste frokost på Mash. Det viste sig at være en rigtig god beslutning. Fænomenal burger - jeg spiser ellers aldrig burger på et steakhouse, og da slet ikke på Mash, men jeg var simpelthen ikke sulten nok, til at gå all-in.

Jeg kunne gå direkte ned i flyet, med præcis nok ventetid til at få booket en rejse om, så det passede perfekt. Mit held tilsmilede mig yderligere, da det viste sig at de to sæder ved siden af mit, viste sig at forblive tomme under hele turen, så af med skoene og op med benene. Luksus.

Så nu sidder jeg så her. I et "premium room" på et Radisson Hotel. Er stadig mæt efter burger, så har droppet aftensmaden. Sengen er fantastisk, så jeg kommer til at sove som en prinsesse, når jeg er færdig med at lave forberedelse til i morgen.

Fik jeg nævnt at weekenden også var fantastisk? Jeg føler mig så heldig, og uha jeg er så taknemmelig!

I morgen venter en kort arbejdsdag, en hastetur afsted mod lufthavnen, en direkte flyvning til den næste destination - og lige således onsdag, før turen går hjem igen på torsdag aften. Tvivler på at jeg er hjemme meget før midnat, men pyt med det. Jeg kommer hjem, total klar til at gå ind i en endnu en god weekend.

Springhesten er clearet til genoptræning, så det går vi igang med - unghesten har jeg været på ryggen af nu to gange, og det går bare SÅ godt.. Han er så rolig og tålmodig, så jeg skal bare have styr på nerverne, så er vi klar til de næste skridt sammen.

Jeg glæder mig over hver dag, det må være foråret det gør det.

PS: Udsigten over fjeldene i fjorden og bådhavnen fejler absolut intet. Sweeeet.