..NU skulle det så være.. Bytur med pigerne for første gang siden uddannelsen startede.. Min kære veninde ævlede løs om at hun trængte til at score en sød fyr, og tage med ham hjem..

Skæbnen ville at vi faldt over en flok soldater. En med ring - og så ellers en til hver.. Lækre, mon ikke! Først det ene sted, så det andet sted, og så hjem til deres hotel, Uhadada! Klokken var fire da jeg blev eskorteret gennem hotellets virvar af gange af "min" soldat.

Der skete ingenting, jeg sov der bare. Fik vækket min veninde med et opkald næste morgen, vi smuttede. HUN havde hygget sig, uden lige. Hun gav mig koden til hendes Dankort, og bad mig købe en fortrydelsespille for hende.

Billeder taget med telefonen gennem aftenens senere timer, vidner om en sjov fest. Sjovt var det. Oh boy. Uniformer gør altså noget godt ved sådan en lørdag morgen!!

Vi holdt til to timers skolegang i dag, mødepligtige timer. Det var kanon sjovt, vi var stive, og stadig rundtossede efter torsdagens eskapader, da vi sjokkede ind til time klokken halv et her fredag.

I bak-spejlet var det fedt igen at feste, synge med på fællessangene, mase sig alt for mange piger ind på alt for små toiletter, og smile så tilstrækkeligt meget til bartenderen, at branderten tilnærmelsesvis blev gratis.

Jeg er begyndt at spekulere på, om jeg så småt har været single længe nok..? Lidt mere end 1½ års total frihed.. Næste gang vi tager i byen, må det være min tur til at være heldig? ..Be om.. Eller - jeg burde måske snarere tage mig sammen.. Hmm...