Jeg ved ikke hvor jeg skal begynde!

Det hele startede vel med x'en igen i grunden. At han ikke var færdig med hendes bil, derfor bestemte jeg mig for først at komme onsdag.
Hov,næh, forkert! Han nåede at skrive og spørge om han kunne nå at aflyse mig, pga hendes bil, plus at det vi skulle var aflyst og at afgang til Jylland var rykket frem til fredag aften i stedet for lørdag morgen.

Bum bum, måtte have fat i mit kamerastativ så vi aftalte at jeg kom forbi ham torsdag morgen.
Kom derover, og så var han ikke hjemme. Han nåede at fange mig et par hundrede meter før hans hjem.

Vi kørte hjem til ham, og der blev igen igen talt om tingene.
Han var sløj og ville lige ligge lidt.
Understregede i øvrigt, at han ikke var min kæreste, for jeg havde jo fyret ham da vi var i byen i lørdags.Nåhr ja!
Afklaringen var.....fin nok..
Vi talte sammen uden filter.. At han faktisk helst ville være mig foruden, at jeg var pisse irriterende, pressende og ikke kunne fordrage min mave! Gode ting var blandt andet min lærenemhed, mit omløb i pæren og at jeg tog let på ting han har meget svært ved.. Og at jeg generelt bare var sej..

Fik selvfølgelig også lov at skyde af til ham, uden filter.

Det var spændende, men jeg kunne ikke lade være med at tænke, at det også var en smule nytteløst, hvis han allerede havde truffet sin beslutning.

Hans telefon ringede en million gange. Vitterligt!

Vi stod op fra sygesengen til sidst, og fik morgenmad. Eller han gjorde. Ind af døren vælter x'en så. Skaber sig igen over at han ikke tog sin telefon eller ringede tilbage. At det bare var fordi at jeg var der og at han i øvrigt ikke turde sige mig imod. Hun tændte helt af på ham. Hvornår han havde tænkt sig at lave hendes bil???!!!!!

Shit for en opførsel! Ikke skyggen af taknemmelighed eller forståelse for hvor meget energi og hvor mange kræfter han bruger på hendes bil allerede, kun yderligere forlangen og brok!

Han endte med at smide hende ud.

Talte om hende bagefter. Konstaterede bare for ham, at hun behandler ham som sin hundehvalp og derudover ikke har en skid respekt for ham. For pokker, manden bruger sin hellige arbejdstid på hende, og ikke skyggen af tak er der at spore! Jesus!

Vi luftede hunde. Snakkede mere. Om løst og fast. Grinte og hyggede. Kørte ud til hvor de havde repareret hendes topstykke for at hente det. Der manglede noget så det var ikke samlet. Plus der kunne spares momsen hvis der blev betalt kontant. Vi kørte igen.

Han gav hende besked. Ingen sur reaktion fra hende - bortset fra at hun smækkede på da han sagde han var sammen med mig. Nå da!

Eftersom planen med at lave bil gik i vasken og at han fik et opkald om at det ene event ikke var aflyst alligevel, jamen så fik vi lige pludselig tid der skulle slås ihjel. Vi tog i shoppingcenter.

Spiste, hyggede og grinede. Han rørte mig på skulderen et par gange, holdt en dør hist og pist og var i det hele taget ret kæresteagtig. Lod mig ikke mærke med det, og gjorde intet retur. Vi gik en tur i fotoforretNing. Han pludrede med en ekspedient. Jeg ville også have snakket med ekspedienten, men Teak takkede af inden jeg fik et ord indført. Påtalte det i sjov da vi kom udenfor. Han undskyldte beklagende.

Vi gik lidt rundt og snakkede mere. Spurgte ham ligeud om hvordan han havde det med at gå rundt sammen med mig der. Dengang vi havde boet sammen havde jeg troet han var glad for det, men havde senere fået et andet indtryk, så jeg var nødt til at spørge ham ligeud om hvad han syntes eftersom jeg åbenbart ikke kunne læse ham.

Han havde godt kunne lide at have mig i huset, det var Roomien der havde ødelagt det. Jeg var sej til det der hus-noget. Gjorde bare de ting han havde så svært ved at overskue. Indkøb, madlavning, tøjvask..
Super! Så var den da på plads!

Ville gå videre, men han stoppede mig.
Han smed kortene på bordet. Han havde det sådan, at han bare følte sig sejere, sammen med mig, og at han håbede at han ikke var fyret alligevel. Så lovede han at fyre kosten, når han kom tilbage fra Jylland.
Hans øjne. Uha de øjne!
Store og brune og ærlige, midt i et shoppingcenter!

Jeg gav ham en krammer og et kys. Han holdt mig tæt. Hviskede at han ville få styr på sit liv, så hurtigt han kunne. Starte med at beholde mig, og bede hende om daffe af. Helt af.

"ikke flere tricks?!"
Han rystede på hovedet.

Vi gik ind i fotoforretningen.
Han købte et kamera - ergo ingen penge til at lægge ud for topstykke til eksen. Jeg købte en linse til mit.

Vi tog hjem. Bad, puttede, tog afsted.

Sammen. Det var rart. En god aften, selvom vi var på arbejde.

Puttede sammen, lidt, stakkels manden var jo syg!
Stod op i morges. Snakkede lidt. Bad ham om at undgå at dele seng med hende. Han smilede og kyssede mig, og lovede at være sej.

Og nu er jeg her.
Hjemme på Fyn, med hans unge hund.
Han er vel stadig på vej til Give.

Ligger og smiler ved mig selv.

Underlig slutning, men pyt, jeg er træt..
Smiler..
Godnat