Synes pludselig jeg er så svimmel... Vejret ryger ind og ud af mig. Hjertet galoperer der ud af som jeg ved ikke hvad. Det har måske også sin naturlige årsag. 2 sek...


Jeg skulle lige ud og knække mig... Ikke så godt.

Nå men det var de naturlige årsager vi kom fra. I nat døde min far... Jeg ved jo godt han ikke kan dø to gange, men nu gik det op for mig at han er væk og aldrig kommer igen. Tuder som en pisket og aner ikke mit levende råd. Jeg ved ikke om det er desværre eller heldigvis, men er helt alene. Det er måske meget god, for så kan jeg få lov til at tude så tosset jeg vil. Jeg har bare brug for at få det ud også, så derfor skriver jeg her.

Har tænkt så mange tanker om min kæreste. Jeg har fundet så mange grunde til at være sur på hende. Truet mig selv med at gå fra hende, så jeg ikke skulle se hende forsvinde også. Jeg ved godt det er naturligt at tænke sådan, men det er bare ikke skide let at se det når man står i lort op til halsen.

Nå men har tudet den sidste time og kan efterhånden se noget af det jeg burde have set. Min kæreste elsker mig og det gjorde min far også. Og jeg elsker ham tilbage