Nogle gange, så vælter verden.

Det sker i særdeles for GC, der valgte at bryde fuldstændig sammen da hende jeg afløste i morges, vimsede ud af døren.

Han er blevet syg pga. de vacciner han fik hos lægen.

Det tager voldsomt hårdt på ham, både psykisk og fysisk.

Det er hårdt at lytte til de ting han siger, når han mener at livet er noget lort - for uanset - jamen så ville man jo ikke bytte!

Vi snakkede om det - så godt jeg nu kan - og gav ham et par krammere..

Det endte med at han faldt i søvn.. Og han sover stadig.. Det plejer at hjælpe lidt.. Vi skal en tur ud til hans forældre i aften - han nævnte selv at han gerne ville rulle en tur med sin far, mens jeg så tøffede hjem..

Jeg håber det hjælper - for puha det er hårdt at se ham så nedtrykt og slået ud.. "Selvom" han sidder ned, jamen så er han storartet fantastisk..

Og gud hvor jeg godt forstår, at han ikke selv kan se det.. Men hvor ville jeg ønske at han kunne.. Bare lidt..