Udskrevet - og i princippet klar til aflevering. Alle opgaver indenfor det pensum der er blevet gennemgået indtil videre, er løst. Rimelig smertefrit, ingen grå hår i syne i hvert fald.

Havde kanon træning i går. Jeg er en skovl til rytmeserier - deraf danser jeg grimt. Men på trods af det, var der kun en kombination jeg ikke kunne finde ud af. Hader når det sker, så hev fat i instruktøren, og bad hende gennemgå det med mig. Det hang ved, nu kan jeg i søvne.

Sådan er det med mig. Når jeg først har lært det, så kan jeg i søvne. Hvis det giver mening.

Havde frygtet formen ville være lettere rædsom i forhold til de andre - men kunne konstatere at jeg langt fra er i så dårlig form som frygtet. En spinninginstruktør kommenterede mit gå-på-mod. Af en eller anden grund har vi været til samtlige timer sammen (antager at han bare er super-engageret instruktør, der derfor kommer til ALLE de andre instruktørers timer - og så bare har talt de gange jeg også har været der?) og han ville bare lige ytre at folk sjældent holdt så længe med det drive jeg udviste. Det virkede som om han havde hele dagen til at snakke, eller "flirte" på sin kluntede fitness-instruktør-agtige facon. Det gad jeg ikke, så lullede i bad. Stolt.

Jeg ved ikke hvor al energien lige pludselig kommer fra. No idea. En dag finder jeg ud af det. Lige nu er det lige meget. Overskuddet skal nydes - det er en art ferie at have så meget "fred" til sig selv. Krydser i mit stille sind fingre for, at det forsætter efter d. 20. august, hvor skolen starter. Går tingene som jeg vil have, bliver det ved. Med eller uden hest.

Duften af mad lurer henne fra te-køkkenet. Man blir' glad, af farvestrålende mad. Og så er den ikke længere. Eller det vil sige. Lige netop den er uanende lang.

På min væg hænger et billede af min søster. Hun smiler.