Så!

GC er til familiefest langt, langt ud på landet. Jeg er slæbt med, og har fået lov at slå mig ned på kontoret, så jeg kan forberede min eksamen på fredag.

Aller helst ville jeg være kørt hjem igen.

Jeg kan ikke koncentrere mig her, der er ikke noget internet, udover det jeg selv kan sætte i stand ved hjælp af telefonen, og det er noget skidt at bruge til intens research.

Må have lavet en outline for min fremlæggelse.

Uh! Det bliver sagt tak for mad i stuen, mon det betyder vi skal hjem nu? Det ville ikke gøre mig noget.. Mine kinder brænder og jeg er træt efter en dårlig nats søvn.. GC sov ikke ordentligt før engang i morges, og der kunne jeg så ikke sove længere, pga larmen fra byen..

En mulig løsning er de kæmpestore hørebøffer jeg har liggende i tasken. Det er Teaks. Hmm. Et smilende hmm.

Vi snakkede om eksen forleden, fordi jeg fik elendig samvittighed over de ting han ikke gør, pga hende. Hun skrev til ham for leden på facebook - at hun jo altså ikke havde inviteret ham med, fordi hun vidste han ikke fik lov.. Hader at blive gjort til en tyran i det billede, men jeg ser ingen grund til at kaste lammet for den glubske løve - uanset hvor veludvokset, kamptrænet lammet efterhånden er blevet, vel i grunden nok til at kalde lammet for en vædder i stedet.. På trods af at Teak vist i grunden er skorpion.. hehe, det fede ved dagbøger er at man gerne må vrøvle!

Det sjove er, at i mit hoved har jeg en perfekt idé til hvordan jeg gerne vil lave min fremlæggelse.

Det er bare alle de skide detaljer jeg skal have styr på.. I bakspejlet har det måske været dumt at lave projekt sammen med en der er på andet år af sin kandidat - mod mig - som lige præcis er startet!

Men det får vi alt sammen at se - på fredag.. Kl 14 går det løs - jeg skal snakke i et kvarter, og derefter kan de stille de spørgsmål de måtte have.

Jeg er spændt. Jeg glæder mig. Jeg er meget i tvivl om hvad de forventer af mig - jeg er ikke i tvivl om hvad de forventer af hende - fordi hun har så høje forventninger til sig selv, men mig.. Pas.. 7 måske.. 10 kunne være fedt, men.. Tja..

Time will tell...

Nu går jeg igang..! ..siddende på et lille 7kvm-værelse, et fremmed sted.. Det er mikrolille, hvis jeg vil ligge mig ned bliver det på gulvet.. Åh, træt, føler mig fængslet..

Og samtidig lykkelig, glad, over min skønne mand der savner mig derhjemme, hunden der mindst en gang i timen skal ud og se efter mig og endelig min lånehest som skal have visit om 10 dage.. :-)

Livet er særlig smukt, når fremtidsudsigten er god :)