Jeg sov kun få timer natten til søndag pga. heftig bytur, så jeg tog mig en lur sidst på eftermiddagen inden min kæreste kom hjem. Det var ikke meningen jeg skulle sove mere end en time MAX. Det blev dog til knap 3 timer. Jeg har haft noget jeg nok godt kan kalde det værste mareridt i mit liv. Jeg var fanget, kunne ikke bevæge mig når jeg var næsten vågen. jeg troede hele tiden at NU drømmer jeg ikke mere, nu er det virkelighed, men så begyndte virkeligheden at skride og jeg blev pint med angst, hån... Jeg kunne ikke komme ud af det selvom jeg prøvede, jeg kunne ikke åbne mine øjne, bruge min krop. Jeg ville vride mig og skrige, bare gøre noget, men jeg kunne ingenting. Og så begyndte det forfra, nu er jeg hjemme og vågen og har det rart, for at blive overfaldt af kryb, angst og lammelse. Igen og igen og igen, drevet til komplet sindsyge af tortur. Det er som om der er noget der holder mig fast når jeg sover! Det er så sindsygt ubehageligt. I drømmen kunne jeg tænke klart, men blev snydt til at tro jeg var steder jeg ikke var. Jeg tænkte til sidst efter at have opgivet at komme tilbage til virkeligheden, at jeg måtte blive i den tilstand til min kæreste kom hjem, og fysisk kunne hive mig op, ruske i mig. Jeg kom dog ud af det til sidst.... Men alt det jeg oplevede mens jeg sov, det var ikke bare som et mareridt, eller en drøm. Det var en regulær verden, en eller anden verden. Sådan føltes det i hvert fald. En verden med onde væsener og skabninger som den vågne verden ikke begriber. Et sted hvor du bliver mentalt voldtaget igen og igen, passet på, for at blive ødelagt igen. Kontrasten der er fra sit eget trygge hjem til frit fald i helvede. Den perfekte tortur. .. Det er seriøst nok det værste jeg har oplevet :S Var jeg lige en tur i helvede?
Jeg frygter jeg er ved at miste forstanden...
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Velkommen til helvede er publiceret
28/03-2011 00:27 af
Marlenen.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.