Lige pludselig fik jeg en ubændig trang til at tage et hop ud ved siden af min kedelige dagligdag. Måske er det foråret, der sender hemmelige signaler til kroppen: Gør som blomsterne, som fuglene. Spring dog ud og glem at tage den lune vinterfrakke på.
Jeg adlød og tog på en rask lille springtur ned i Århus midtby, hvor mange andre havde fået samme ide. Langsomt og nydende slentrede folk afsted. Det var ikke så let at få øjenkontakt, for næsten alle kiggede op mod solen: Goddag Helios! Selvom du trofast har vandret over himlen hver eneste dag gennem vinteren, føles det som om, du nu er kommet tilbage efter en lang, lang pause. Lige i dag mærkede man solen som aldrig før.
Og så var der alle kæresteparrene. Når man ikke selv har en kæreste, er det særligt på den første rigtige forårsdag, man kan mærke et lille sug af et savn.
Men sådan er det jo! Hvad ville den første forårsdag være, hvis ikke byen var befolket med kærestepar i alle gader og stræder, på bænke og i cafeer. Tæt forbundne med glade små kys og klem. De hører til!
Da jeg kom hjem tænkte jeg: Jeg må gøre noget! Den lune forårsduft inspirerer og insisterer. Enhver kvinde på den tunge side af 50erne har ind imellem brug for at føle sig... øh, hvad?
Billeder af blondefint lingeri i forårskåde farver passerede over min mentale catwalk. Nej. Ikke lige det. Nok nærmere...Hexet!
Ja, det er jo det! Hex er ikke det værste man har! Så jeg fandt ingefær frem og kogte det godt igennem til en stærk, god elexir. Blandet op med lidt sukker og fortyndet en del med rent kogende vand. En herlig, forjættende drik.
Forår! Here I come! En hexet, halvgammel quinde. Klar på det værste og det bedste!
Hvad skulle vi gøre uden den mørke, kolde vinter? Den smukkeste kontrast til dette springfyldte, dirrende forår.
Ja, det var lige det jeg havde brug for.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.