Ja så er det sket... tror jeg. Gik ud med denne tøs i weekenden som jeg har skrevet med sådan set lige siden jeg flyttede til det ganske land.

Vi havde det sjovt, rigtigt sjovt.

Men nu er jeg så gået hen og blevet... forelsket, tror jeg?

Men hele tiden slår tanken mig, mit eget fornuft, at hvorfor skulle hun entaget føle det samme som jeg gør for hende, jeg er nærmest sikker på at hun ikke gør det, for det fortæller mit eget fornuft mig...

Og når jeg så tænker efter rigtigt hårdt ser jeg virkelig ikke hvorfor hun skulle, hun ser mig sikkert bare som en ven.

Ja, det var så den sene aftenstanke... skal møde hende igen på lørdag... ved ikke om jeg skal holde min kæft, eller sige noget eller insinuere noget... nok bare bedre jeg lader vær og forholder mig i baggrunden som jeg har indtil i mit liv.