Der er en rigtig flot himmel derude lige nu.
Jeg sidder og tænker på, at i løbet af de næste uger vil jeg kunne se synet tidligere og tidligere på dagen, hvorefter det svirper den anden vej igen.
Efterår og vinter er mere "mine" årstider end forår og sommer.
Bevares, jeg nyder selvfølgelig når dagene er lyse, lange og især gerne vindstille, men sommeren kan også være lidt hektisk og flimrende.
Her i Udkants-udkant er vinteren fuldstændig plimmmerstille i forhold til sommeren.
Man kommer ind ude fra haven og sætter sig til at lave husflid og/eller sumpe TV.

En veninde kom idag og hjalp mig med med at bomme trend på væven.
Så er det vinter.

A kommer i morgen.
Jeg er lidt spændt på hvad han siger til den musesikring af døren ind til værkstedet, jeg kreerede forleden.
Det er altid fedt at få ros af ham, han er jo dygtig og han roser ikke af høflighed.
Den vinter jeg havde isoleret selvsamme dør med gamle gulvtæpper og hæftepistol, gad han ikke rigtig kommentere det og jeg var klog eller konfliktsky nok til ikke at spørge om hans mening.

For lige at skifte emne :
jeg synes det er spændende med de bisonokser, der bliver sat ud oppe ved Silkeborg.
Selvom, kan de mon på længere sigt finde på at hærge i eens have?
Bambi gør det uden at skamme sig.

I gamle dage stod der en udstoppet bisonokse i forhallen på Zoologisk Museum i København.
Jeg så engang en unge stolpre hen til den med glade, lidt usikre skridt og råbe : "Bizz- oks"!!
Hun klappede den derefter på undersiden af maven, hvor det var fysisk muligt for hende at nå.
Dyret var klappet skaldet i børnehøjde hele vejen rundt, den så faktisk ret miserabel ud og det gjorde ungens umiddelbare begejstring endnu mere sød og rørende.

De tre unge hanner, der galopperede ud i indhegningen, så mere kantede og elgagtigt klodsede ud, end jeg lige husker Bizz-oks, til gengæld havde de mere hår.