Hey dagbog, - jeg tænker iøjeblikket på at lave en masse standart svar,- så jeg slipper for at skulle forklare mig hele tiden. Jeg har allerede 2 standart svar, 1 er nu udfærdiget som et brev. Det er omkring mig, når folk kommer med deres tro omkring mig, og hvem jeg er osv..

Engang brugte jeg meget et standart svar, når folk spurgte hvordan jeg havde det..jeg mener, folk er sku lige glade med hvordan jeg har det, det er bare en høfligheds frase, som skal lede op til at jeg spørger "og dig?" så de kan bavle om deres, -

jeg plejer at sige "jeg lever da endnu" , "spørg min læge". Så lyver jeg da ikke, - men behøver heller ikke sige hele sandheden, en sandhed folk ikke er interresret i at høre alligevel. Hvorfor jeg siger det til dig dagbog? jo du er den eneste der får lov til at hører hvad jeg tænker..alt der jeg sier fra, alt det der altid nager mig, plager mig...Du ved at jeg kan blive lykkelig, da mit største ønske jo ikke kan gå i øpfyldelse, - og intet andet kan nogen sinde erstatte det før mit ønske er opfyldt.

Her? nej, jeg søger intet her, - intet af nogen som helst her...gjorde jeg det dagbog, ville jeg ikke skrive som jeg gjorde.