Forældrene er taget på skitur. Pusterum. Pyh. Jeg satte mig ned midt på gulvet da de var vel ankommet til destinationen i Frankrig, og blev efterfølgende tilnærmelsesvis omgående syg.

Tog mig en snak med Nus om tingenes tilstand. Han var træt efter besøg fra forældre. Da jeg så ham om aftenen - og ellers havde lovet mig selv at der skulle åbnes for posen med frustrationer - kunne jeg ikke sige et kvæk. Lukket som en østers. Bad ham om at tvinge mig til at fortælle det hele, når vi vågnede næste morgen.. Hvad jeg så ikke fik fat i, var at han efterfølgende satte vækkeuret til klokken fem, en time før nødvendigt. Han undskyldte for at være sløv. Spurgte hvad klokken var - og beordrede en times fortsat søvn.. Klokken seks vækkede han mig ved at nusse mig i håret. "Kom så"

Østersen åbnede efter et par sekunders tænkepause, og det hele blev lukket ud. Hvorfor han lige pludselig ikke havde lyst til mig mere, efter han havde været hjemme i julen - men gerne ville i swingerklub? Fik forklaret ham, at jeg synes han skulle tage afsted hvis det var det han trængte til. Han smålo lidt, kravlede tættere på og fortalte at det ikke var tilfældet. Han havde brug for at sidde og stene hjemme. Desuden ville han ikke gøre det mod mig. Han var bare stresset pga. sit job. Han er perfektionist på nogle områder, og opsat på at gøre et godt stykke arbejde - men det er svært når andre modarbejder. Så jeg jeg forstår ham godt, men fortsatte alligevel.

Spurgte hvad det var han ville have at jeg skulle være for ham - før jul gik vi ud - lavede mad sammen - hyggede os - så film - osv osv. Nu sover vi bare. vi ses sent - er max vågne en halv time sammen - så sover vi, han står tidligt op for at tage på arbejde, og sådan kører trummerummen. Af og til klager han over tørre læber, og undsiger sig kys.. Han havde ikke tænkt over det, og mente at jeg forventede mere og mere af ham. Modsagde ham. Jeg forventer ikke mere - jeg er bare forvirret over ikke at kunne få hvad jeg fik tidligere. Han blev lidt sur. Bad ham om at se det fra mit synspunkt, og bad ham samtidig have in mente hvad vi har lavet sammen de sidste par måneder, set i forhold til nu. Han var stille lidt. Kravlede helt ind til mig, og sagde undskyld.

Jeg ville ikke have ham til at sige undskyld - han skulle bare se det fra min side. Sluttede med at fortælle ham, at det var unfair at klandre andre for de lig man (jeg) måtte have i skabet, men eftersom den sidste jeg var sammen med pænt sagt tog røven på mig, var jeg bange for at han også gjorde det, hans fortid taget i betragtning. Det hidsede ham op.

"Hvad vil du have jeg skal svare på det?"
"Jeg vil have at du siger, at du ikke gør det. For jeg tror ikke du gør det"
"Du stoler ikke på mig" (og et eller andet sted, havde han lidt ret der. Jeg er super bange for at historien gentager sig, men også indstillet på at han skal have en fair chance)
"Jeg gør mit bedste. Men hver gang jeg er super tryg ved dig, fyrer du et eller andet af, så min skepsis fyrer frem igen"
"Jamen det er jo ikke med vilje"
"Det ved jeg godt. Og jeg siger også bare alt det her, for at rydde bordet, fordi jeg gerne vil lære dig bedre at kende, og ikke gå rundt og gruble det hele ihjel. Der sker så mange ting i mit liv lige nu, at jeg har brug for én at støtte mig lidt til - og hvis der så også er kurrer på den tråd, ved jeg ikke helt hvad jeg kan forholde mig til."
"Ja. Du er dejlig. Jeg er stolt af dig".

Han lagde sig ind over mig, lod hænderne glide gennem håret, og kyssede mig. Blev liggende lidt og slappede af. Han faldt i søvn sådan. Lod ham sove i et kvarter. Han lå bomstille, hvilket han kun gør, når han slapper helt af. Vækkede ham igen halv syv, vel viden at han skulle møde klokken syv og havde rimelig travlt. Han stod op, gjorde sig klar og tog afsted.

Han havde glemt sit vasketøj i maskinen. Hang det op, redte hans seng, tegnede en blomst på et stykke papir, og tog afsted.

Han fangede mig på messenger, da dagens forelæsninger næsten var slut. Vi havde en god samtale. Om stress på hans arbejde. Det var rart. Skrev til ham, da jeg endelig havde fri. Fik en smiley retur.

Tog til træning senere, da træneren blev for dum, greb jeg telefonen og brokkede mig lidt. Han skrev tilbage lidt senere, om jeg havde lyst til at komme forbi. Egentlig ikke, for kunne fornemme på morgenens træthed, at han havde brug for at sove. Næsten heldigvis nåede han at fortryde pga. sygdom. Dagen sluttede da jeg skrev godnat til ham. Afsluttet med "kys".
Tilbage kom: "kys skat", som jeg vågnede til i morges.

Det varmer lidt.

Tilbage er kun frustrationen over en opgave, som siger mig absolut ikke en skid. En re-eksamen der er ved at tage livet af mig, og et par andre ting som jeg også føler jeg bør tage mig af. Men lige nu, må det vente. Jeg er syg.