Har været lidt for aktiv på det sidste - set en masse veninder og alt muligt andet, så jeg har ikke helt haft tid til at mærke efter.

Vi havde besøg af B's veninde i går, som jeg fik mig en hyggelig snak med og som sagde at opsigelser var noget af det man blev mest stresset af, og så lige dødsfald - uden at hun vidste at min far døde i december. Det er ved at gå op for mig, at jeg stadig er stresset og stadig ikke er helt på toppen.

Det er svært at tackle, for jeg vil aller helst bare have så almindelig en hverdag som muligt, men det kan jeg bare ikke lige nu og må være ekstra opmærksom på de ting jeg gerne vil og ikke kan.
Jeg har en masse hængepartier og ting jeg "burde" have gjort, men er godt klar over at det kommer når det kommer og at jeg nok skal nå det, men det kan også være med til at stresse mig.

Lige nu er jeg bare ked, og det er små ting som at få Mortens bærbare og digitalkamera af min mor, tage det med hjem og begynde at bruge det, som påvirker mig..for han ER ikke her mere, og det gør mig ked. Mere end jeg aner..

Næste uge er B på camp, så jeg er alene og jeg glæder mig faktisk til at gøre hvad der passer mig og hygge mig med mig selv, uden at nogen kommenterer hvor lang tid jeg sover, hvad jeg ser i tv m.m.

Jeg trænger til en pause, mest fra mit eget hoved og mig selv, mest fra alle de tanker der cirkler rundt som en sindsyg med alle de ting der sker omkring mig, og jeg tror godt at jeg kan give den til mig selv. Det skal jeg.