Jeg sad og kiggede på Jydepigens Facebookprofil lige før, og det er efterhånden ved at gå op for mig, at ballet er ved at være forbi.
Hun havde fødselsdag for nylig, og jeg skrev ikke til hende, for det havde jeg ikke lyst til. Jeg har 'skjult' hende, så jeg ikke kan se hendes opdateringer, og det virker faktisk rigtig godt, for jeg gider ikke at bruge så meget energi på det mere.
For ja, det påvirker mig. De ting hun gør påvirker mig. Jeg ville gerne prøve at nærme mig hende igen, tog nogle skridt og det gik faktisk ok, men hun tog stormskridt og jeg tog museskridt, og så gik det galt - igen.
Jeg har trukket mig, og det er fint nok. Men det betyder ikke, at jeg jeg ikke stadig har følelser for og omkring hende. Jeg holdt og holder rigtig meget af hende, men jeg kan ikke holde ud at se den måde hun behandler sig selv - og nogle gange andre på. Jeg ville så gerne hjælpe, men hun ville ikke have min hjælp og blev sur i stedet, og mente at jeg kritiserede hende.
Hun stoler ikke på folk, heller ikke de nærmeste, og da en anden veninde sagde fra overfor hende, troede hun at det var mig, der havde spredt "gift" om hende - men det klarer hun fint selv.
Det er sørgerligt, men jeg har endelig indset at jeg ikke kan gøre noget ved det, og det gør ondt, men jeg tror også at det er sundt for mig at give slip. Hvis man ikke vil have min hjælp, så vil jeg ikke tvinge den.
Lad det gå, og lade det vandre, slip det fri, det finder vej - er mit motto i forhold til den her situation. Jeg er magtesløs, og jeg spal passe på mig selv.
So long JP - rigtig god tur til Langbortistan - håber du bliver der og får et godt liv dér - far far away...
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.