Vi var syv venner der var i ’Det ny teater’ i onsdags. Vi skulle se Phantom of the Opera. Forinden mødtes vi i Teaterkælderen, for at sætte aftenen i gang med noget godt at spise.

Klokken 17,30 bænkede vi os i kælderen. Nogle af os havde forinden set menuforslagene på nettet, så vi vidste at udbuddet var begrænset men umiddelbart godt.

5 af os valgte en Phantom-menu, en fra a la carte listen og en lod sig friste af en to-retters menu fra månedens tilbud. Forretterne var små fine portioner pyntet med frisk grønt, hovedretterne pænt store, og en vidunderlig dessert. Vi drak vand, øl og vin til maden, og havde alle sammen forinden taget en aperitif.

Jeg skulle have valgt en ret fra månedens tilbud. En af mulighederne var kalvefilét og det ér altså en af mine favoritter. Min hovedret bestod af oksefilét, og kødet skuffer mig ubetinget altid. Så er det sagt!!!

Vi blev færdige med at spise fem minutter før tæppet skulle gå klokken 19,30, og far her måtte lægge ud for det hele, for restauranten kunne ikke holde styr på at opdele det som vi ønskede. Så ’guld’plastikkortet fra 3F kom i brug med et beløb pænt over de 3.000 kr. alene for restauranten. Vi havde alle forinden købt teaterbilletterne over billetnet.

Men Teaterkælderen er nu noget særligt, for de af jer der ikke kender stedet. For det første er restauranten placeret i kældrene under teateret, det er rustikke omgivelser. Siddepladserne kunne være mageligere, men sådan er det. Til gengæld er serveringen unik. Det er ofte skuespilstuderende der serverer, og når de har tid imellem betjeningen af bordene, så samler de sig og reciterer eller synger kendte stykker – og det er mageløst. Vort bord havde en yndig ung Jugoslavisk pige til at servere. Hun havde en formidabel stemme når hun sang, og så var hun i øvrigt jurastuderende.

Alle nåede vi op til vore pladser til tiden. ’Det ny teater’ er ikke voldsomt stort, men smukt og hyggeligt, og det er ikke svært for skuespillerne at råbe salen op. Vi sad på første balkon, med godt overblik over det hele.

Men jeg burde have husket fra sidst jeg var i teater. Jeg ér en klovn. Luften bliver hurtigt varm og tæt, så jeg begynder at svede som i et Tyrkisk bad. Jeg er fed og besværet, så jeg kan efter kort tid ikke sidde stille, og det endte da også med at jeg måtte forlade min plads i utide før pausen. Heldigvis fandt jeg et hul i forestillingen hvor tæppet var for, ellers var jeg blevet endnu mere upopulær end jeg formentlig blev ved at skulle få mine sidetilskuere til at rejse sig i utide. Resten af forestillingen var jeg henvist til bagerste række, hvor jeg kunne strække ben, og lufte mig i den køligere forhal som det passede mig. Efter en operation for polypper bagi, har jeg besvær med at sidde længere tid af gangen uden at få smerter, så jeg skulle have forberedt mig bedre, så jeg havde taget en yderplads. Fruen og jeg går desværre for lidt til koncerter og skuespil, så jeg dummer mig nok også til næste gang.

Og selve stykket? Det var bombastisk og pompøst, krydret med humor. Formidable sangere!!! Personligt er jeg ikke helt med på stykkets succes. Jeg er mere til ’Den grønne elevator’, Holberg og lignende stykker. Er jeg så simpel? Det er jeg nok. Jeg er heller ikke til abstrakt kunst.

Men ellers vil jeg sige at man skal tage i byen jævnligt, for at lufte sig selv og fruen/manden. Denne opfordring være hermed viderebragt.