Jeg tror fyr er videre til nye piger :)
Noget med facebook, og en vens kommentar.

Det giver et stik, men samtidig smiler jeg også. Jeg nåede virkeligt at holde meget af ham. Når jeg tænker på ham tænker jeg ro, hyggelige grin, lidt sjove flimrende bevægelser, bløde kys og smilehuller.

Alt det bedste til ham. Bare han har det godt. Han var lidt for ung til mig, simpelthen... ærgeligt, at han ikke var 'ældre'. Det havde ikke noget med alder at gøre egentlig... men sådan... overvejelser om livet, og hvad man gerne vil have ud af det. Han havde ligesom endnu ikke fattet, at man ikke lever evigt... det var sødt, men også irriterende. Jeg var restløs. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på det, men nogle gange følte jeg mig i glimt som en storesøster, der gerne ville vise ham noget, og blev irriteret over noget, som kun tiden kan forklare. 8 år er lang tid. Alt taget i betragtning var han en meget moden fætter. Det bedste ved ham, var at han slet slet ikke var bange for at være sig selv. Ikke noget med at spille spil. Ærlig og sød.

Heldige hende den jævnaldrende ungmø, der har ladet sig dupere... eller også har han bare været på julesjov, eller også tolker jeg helt helt forkert.

Jeg forbliver gamle moster-tante. Det er sgu min rolle i livet på en eller anden måde.


Og moster-tante har lige været i biffen med sig selv, og nydt at lade voldsomme voldsomme violiner tager hende på flyvetur. Jeg er til at dø af grin over.
'
'Out of Africa', 'Gone with the Wind' og 'Pocahontas' - all in one. Jøses mand, hvor var det for meget. Og nogle gange elsker jeg det. Rødglødende violiner. Back to basics. Melodrama. Opera. Disney og Hollywood har deres krageklo i brystet på mig, og trods bevidsthed om manipulation, og musikindvirken og kalkuleret historieopbygning, er der intet der kan få mig til at græde som dem. Så nøgent det end er. (Gamle J vil vide, at ... næsten ;)