21 år siden

Lørdagstanker

23 år - derfor naiv - Kas...
Kasper Lund ...
8 år siden
Dagene der går
Lisa Brøndbe...
4 år siden
Hey now, hey now, don't d...
Camilla Rasm...
8 år siden
Tillykke til mig...
Poul Brasch ...
10 år siden
Julestemning
Ruth Christe...
8 år siden
And they say, the worst ...
Julie Vester...
11 år siden
Fransk gummi
Tine Sønder ...
10 år siden
Jeg skal have en lille pr...
SoffiG
10 år siden
Det ender med en silhuet
Olivia Birch...
9 år siden
Vent på mig
Halina Abram...
7 år siden
Hvis jeg havde tid.
Jytte Westen...
10 år siden
Påske
Hanna Fink (...
10 år siden
Min Far er død
Poul Brasch ...
11 år siden
Spoken Word Festival 2014...
Kenneth N. C...
10 år siden
Mit første blogindlæg
Nikoline Bus
7 år siden
Lørdag den 9. august 2003

Jeg har gennem de seneste uger læst Thorkild Grosbølls bog ”En Sten i Skoen”.

Der har været megen blæst omkring ham, fordi han blev citeret for at have udtalt, at han ikke tror på Gud, opstandelsen eller det evige liv. Han har trukket i land overfor biskoppen og får lov at fortsætte som præst i folkekirken. Lidt kedeligt, at han åbenbart føler sig nødt til at trække i land. Vi har så meget brug for præster, som tør og vil stille spørgsmål til, om ikke det er på tide, vi får bibelens billeder redigeret, så de passer til de forestillinger, vi i dag gør os om den verden, der omgiver os. Kristendommens indhold bliver vel ikke ringere af, at der bruges billeder, som mennesker af i dag forstår.

Grosbølls synspunkter er mere nuancerede, når man læser bogen. Jeg kan tilslutte mig det, han skriver om, at kristendommen er noget ”her og nu” – det er i dette og de kommende øjeblikke, vi skal tage budskabet om kærlighed til os og leve efter det.

Han rejser også en spændende debat om, hvad det egentlig er, samfundet bruger religionen og kirken til, og efterlyser en personlig stillingtagen hos hver især. Hvorfor er der så mange dorske og sløve mennesker, der bare lader sig underholde af uinteressant TV, som prøver at give sig ud for at være virkelighed?

Men at en skabende og opretholdende Gud ikke siger ham noget, forstår jeg ikke.

Jeg tror, Gud er. Men hvordan ved jeg ikke. Med den erkendelse, vi har nået i dag, er det rigtigt, at bibelens gudsbillede ikke rigtig siger os noget. Men livet ville være meningsløst uden en skabende og opretholdende Gud. Tilværelsen giver kun mening, hvis vi forestiller os, at en magt – en kraft – eller hvordan vi skal definere det, har startet det hele og har en hensigt med den udvikling, som har stået på siden verdens skabelse – hvordan det så end er foregået – og hvor uendeligt verdensrummet end er.

Men jeg tror ikke, vi skal gøre os for mange forestillinger om det, vi ikke fatter. Men tage budskabet til os og forsøge at praktisere kristendommens kærlighedsbudskab her og nu i det liv, vi står midt i lige nu.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Lørdagstanker er publiceret 09/08-2003 23:00 af Kai Evald (Kava).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.