Hvor er jeg dog privilegeret, at bo netop her, i hus med danmarks dejligste cafè. Bare ned ad trapperne og man føler sig hensat til en ø i det græske øhav, eller en gammel parisercafè. Den har det hele. Stedets græske ejer og hans danske kone, har formået det nærmest umulige her på stedet. Det er hyggeligt ud over alle grænser.
I aftes stod den på unghanebryst med en skøn fars mellem skind og kød, garneret med grøntsager og lækker, lækker sovs. Så Panna Cotta med friske bær.
Aftenen sluttede med drinks fremstillet af friske frugter. Nogle stamkunder havde valgt at underholde med dejlig stille musik. Noget at sige til at jeg føler mig privilegeret?
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.