Hey dagbog, jeg ved godt det er lidt sent at skrive, - men jeg er bare så trist til mode lige nu. Måske er det bare fordi et håb igen brast, - men det burde jeg jo snart være vandt til, håb de kommer, men vare aldrig så længe. Inderst inde ved jeg godt, at jeg ikke logisk set bør tro på håb,..men det er fandens svært ikke at lade sig forblæde engang imellem...

Det som jeg er god til, er lige gyldige ting. Jeg er god til et spil, og ? det er jo ret lige meget. Jeg har måske skrevet nogle gode digte, og? de har intet ændret for mig. Jeg har nogle venner det ene og det andet sted, - og? hvis det var vigtigt, hvorfor er jeg så ensom om de er der eller ej?

Jeg er ked af det og vred på samme tid, - godnat dagbog, endnu en dag truer. Og hvordan skulle man kunne skrive nogle positive kærligheds digte, når man er trist til mode? jeg kan ikke lyve om mine følelser..