Jeg har fået en fiks lille idé, som pædagogerne ikke er helt vilde med. Næsten hver morgen vågner jeg af mig selv mellem kl 2 og 5 om morgenen, og så går jeg en tur. Jeg kan godt lide det tidspunkt a dagen, for så har jeg gaderne for mig selv. Jeg behøves ikke at forholde mig til andre mennesker, jeg kan lytte til musik eller lydbøger på min i-pod uden at blive forstyrret af trafik og jeg kan bare gå der ud af i mørket. Mig alene på flugt fra tankerne. Når jeg så kommer hjem tager jeg så en lille lur, hvor jeg sover så befriende tungt.

Pædagogerne ser bekymrede på mig og insisterer på, at jeg tager mobilen med. Jeg ruller i smug med øjnene, men går som de siger, for jeg har skrevet under på, at jeg vil være samarbejdsvillig.

Det hjalp ikke på deres humør, at jeg forleden for godt og grundigt vild den anden dag og endte ude i et industri kvarter uden fortove kl 6 om morgenen. Jeg havde slet ingen fornemmelse af i hvilken retning jeg skulle gå og blev egentlig lidt urolig. Håbede at støde på en hundelufter jeg kunne spørge om vej, men jeg fandt det der var bedre, nemlig en bus der kørte mod centrum. Jeg tog den ikke, men fulgte skiltene til jeg kom til en vej jeg kendte.

Jeg går stadig tur tidligt om morgenen, men nu vælger jeg ture jeg kender.