Claus har opgivet for i dag og er smuttet på golfbanen. Han snakker aht. og det er mit hoved ikke gieet til når jeg lige er stået op. Han tegner og fortæller om dagens oplevelser. Det sure med det søde. Hvorfra og hvortil. Jeg kan slet ikke kapere det så ” tidlig ”på dagen. Oven i skulle afregnings og løn tal tjekkes af, kreditter ordnes og indbetaling til banken gøres klar. Puha.
Nu vil jeg lige sidde her og sunde mig et øjeblik inden en tur i haven. Den er virkelig blevet forsømt de sidste par år. Først depressionen, så Claus’s knæ, opstart som selvstændig, og så min ryg. Lysten har været der, men overskuddet har ligget et meget lille sted. Der har hele tiden været noget andet som syntes vigtigere, så det er kun blevet til det absolut nødvendige.
Har fået gemalen overbevist om det rigtige i at investere i en selvkørende plæneklipper, i stedet for håndskubberen, som jeg nægtede at bruge den pga. ryggen og han her til sidst fik ond i knæet af at bruge. Jeg har slået græsset flere gange i trodsighed når det ikke er blevet gjort, selv om jeg kendte konsekvenserne. Når jeg pænt beder om at få noget gjort - uanset hvad og det ikke bliver gjort, så tager fanden ved mig og jeg gør det selv. Er lidt firkantet på det punkt, da jeg ikke vil bede om noget 2 gange.
Svigermor og gemalen kommer hjem fra England om lidt over en uge, og så vil jeg gerne være i bund med det værste. Skal ikke gå for kraftig til værks og tro at som jeg gerne vil – at jeg kan ordne det hele på en eftermiddag.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.