15 år siden

Ramt alligevel

Cykelmareridtet og satans...
Carla Krogh ...
9 år siden
Fredag 21 Marts - 2014
Sine Simonse...
10 år siden
En dagdog?
Kellany Bram...
11 år siden
Er god start så meget at ...
Kellany Bram...
11 år siden
Lidt af det ene og det an...
Michala Esch...
17 år siden
Hvis jeg var en fisk ...
Halina Abram...
7 år siden
Lufthavnen - sjæl i flamm...
Salomon
9 år siden
Hej. Og farvel igen. - Ka...
Kasper Lund ...
8 år siden
Hvalsang
Tine Sønder ...
11 år siden
P's liv, en skriveproces ...
Camilla Rasm...
11 år siden
Ensom og hvad så?
Josephine Lø...
10 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
10 år siden
Nej
Poul Brasch ...
1 år, 10 måneder siden
Onsdag - dagen profilen h...
Annabell Nie...
10 år siden
Mit sidste farvel til mor
Jønsse
8 år siden
Skæbne
Hanna Fink (...
11 år siden
Fin lørdag
David Hansen...
8 måneder, 18 dage siden
Virkelighedens Manuel
Anders Husma...
11 år siden
Gennem et slør af rubinrø...
Olivia Birch...
10 år siden
Dagen i dag er tiltaget m...
Hanna Fink (...
12 år siden
Forvirret.
Line Ley Jen...
10 år siden
Fortiden er hård.
storm89
5 år siden
Fucking nympho - Kasper L...
Kasper Lund ...
8 år siden
Dagen jeg gav op
ToreB
7 år siden
Kære Hr. Rasmussen - Jeg ...
Christian Ba...
10 år siden
Lodret vask med rivejern
Victoria Wan...
9 år siden
Idag har jeg sovet længe, efter at have sovet 3x4 timer igår også. Håber det sover min hæftige forkølelse i sænk.

Og idag har jeg shoppet med søster. Søster, som fortalte at hun skal flytte sammen med sin kæreste, som jeg har set 5 gange. Det er vildt. Håber det går dem godt.

Jeg har købt tøj for at adsprede tankerne, og føle mig selv efter.... noget med at mærke og se... at jeg sgu er en sød og god scoring. Nogle gange har jeg ingen fornemmelse af mig selv. Tror at jeg er et stort skrog bliver helt forskrækket, når jeg i spejlet ser en slank og egentlig en anelse spinkel pige. Og hvordan kan det ske, at jeg pludselig går fra følelsen af at være numb og evigt bundet til J, pludselig går og sukker efter en jeg ikke kender. Jeg orker ikke engang skrive om det, men der skete så mange søde små intime ting mellem os den aften og nat. Ting, der gør at jeg ikke er sikker på, at han ikke er en i virkeligheden lidt usikker person. Noget med en sygdom han har, og jeg jeg var den første han var sammen med siden. Den slags. Ting der gør, at jeg måske alligevel kontakter ham, bare for at for at være sikker på, at det ikke skyldes usikkerhed i den anden ende. Århh, jeg ved heller ikke. Jeg vil også så gerne 'hentes' men jeg tror bare ikke jeg appelerer til 'at blive hentet'. Jeg snakkede lige med min søster om det idag. Vi ligner hinanden utroligt meget af udseende. men søster er meget meget mere flagrende end mig. Jeg virker på en vis måde stærkere, i hvert fald mere grounded. Og vi har begge tendens til at fylde rummet for at skjule forlegenhed, hvilket vist også bliver intimiderende nogen gange. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Jeg vil gerne se ham igen, og jeg er ikke sikker på at det var en afvisning i døren. Vi misforstod hinanden flere gange i løbet af aftenen, og om morgenen sagde han, at jeg godt nok havde været tvivlende i forhold til at komme til Kbh, hvilket på ingen måder var sandt. Jeg ville bare ikke invitere migselv hjem til ham - da!. Samtidig kan jeg godt have virket en lille smule upåvirket af hans tilstedeværelse, som om at jeg havde en med hjem hver weekend. Noget en fin og følsom fyr sikkert ikke synes er sådan... fint. Det har jeg jo vitterligt slet ikke. De to et halvt år uden J har jeg været sammen med 5 mænd. Men samtidig er jeg heller ikke princessen på ærten. Mmm.

Åhr, jeg ved ikke noget. Kun at jeg gerne vil se ham igen. Vi havde så rar en morgen. Sådan nemt at snakke, og alligevel fyldt med en spændende følelse af, at her var et helt nyt anderledes og utroligt dejligt menneske lige ved siden af, en som jeg er nysgerrig efter at lære at kende. Og jeg kan ikke helt tro, at jeg har haft den følelse, hvis han har haft det helt anderledes.... Han var sød, og helt overraskende meget mere uudtalt og tilbageholdende verbalt, end mit førstehåndsindtryk af ham var. Jeg ved det simpelthen ikke. Hvad der er rigtigt og forkert.

Sådan her skal det i hvert fald ikke ende. Jeg bliver nødt til at kontakte ham inden ugen er omme, hvis ikke han selv gør det. Tror jeg. Men jeg gider heller ikke noget med en lunket 'jeg adder dig på facebook'. Hvis jeg skal tage springet, kan jeg ligesågodt gøre det ordentligt. Noget med at ringe eller skrive en mail. Og noget med at foreslå noget at lave, og bede ham tænke over det inden han svarer.... puh. Sådan noget bliver bare så plumpt synes jeg. Og sikke en fest og hvor latterligt, hvis han sidder og tænker det samme. Mmm, måske ville jeg slet ikke synes han var dejlig, hvis jeg så ham igen. Måske alt muligt.


Og så videre og så videre.
Jeg er kommet bag på migselv i den her situation. Det er jeg altså.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Ramt alligevel er publiceret 06/07-2009 17:53 af Pletfrit Sind.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.