Jeg havde helt glemt denne dagbog, har også været fuldstændigt nedbrudt hele vinteren.

Jeg ved ikke 100% hvad der fik min depresion til at starte, men der skete rigtigt mange ting og alle sammen på en gang.

Jeg fik en abort, lillebror blev syg eller hvad han end er, min ex mand forsøgte selvmord 3 gange og jeg blev forelsket.

forelsket hmm, jeg vil fortælle om denne sidste del, han er sød dejlig og sjov, vores kemi er god, men men men alt godt har vel en negativ side også.

Det har taget mig lang tid overhovedet at lade ham nærme sig, frygten sidder der dybt i mig, jeg VIL IKKE såres igen.

Kan jeg være sammen med ham uden at blive såret? kan jeg virkeligt acceptere ham lige som han er uden et ønske om at ændre ham?

Ja ja ja eller nej måske... Eller bare skrup forvirret.

Jeg er så glad for ham, men men men.

Jeg tænker og tænker og synes bare ikke svaret er så let:(

Ilusion