Jeg ved ikke hvad jeg vil. Ikke med fyrene ihvertfald. Eller jo, jeg vil gerne have en kæreste. Jeg har været single like for ever.
Men hvem? Nicolai som var min "loverboy" indtil for ikke så lang tid siden var jeg jo oprindelig brusende forelsket i og elskede ham vel også. Men det kan gå over. I længden. Efter han for alvor knuste mit hjerte. Selv bagefter ved jeg at den slags forelskelse.. skal jeg være glad hvis jeg nogen sinde kommer til at føle igen. Det vil jeg jo meget gerne og mægtig gerne med én som retunerer følelserne. Jeg holder da stadig af ham og til dels kan jeg godt mærke at jeg stadig gerne vil have ham måske pga. min stolthed? Måske pga. alt det jeg engang følte for ham og de ting jeg følte mine følelser lovede det kunne blive? Som jeg nu føler mig snydt for? For jeg er egentlig langt hen af vejen over ham. Jeg var faktisk boblende glad den første uges tid efter at han sagde at han var begyndt at date en anden sød pige. Det var mystisk. Men jeg ved ikke hvad jeg gør hvis han vender tilbage og gerne vil genoptage hvad vi havde.
(Opdatering; Netop det skete og han fik afvide at det var jeg ikke lige interesseret i)

Så er der Claus fra min klasse. Jeg kender ham og så alligevel ikke så godt. Men jeg ved at jeg får kriller i maven og noget som kunne virke som optakten til noget af det samme som jeg engang følte for Nicolai, men så igen..? Hvad vil han? Hvem er han? Er det nogen mulighed, eller spilder jeg bare min tid? Jeg vil ihvertfald IKKE ind i noget af det samme som med Nicolai. Det kunne jeg heller ikke forestille mig om ham, men på den anden side, det ligger egentlig heller ikke i Nicolais natur. Det gik bare sådan fordi sex ligger i vores alles natur.
(Opdatering; Næste gang jeg så Claus indså jeg at jeg ikke længere følte noget for ham)

Så er det Rune. Min bedste ven. Han ser bedre og bedre ud for hver gang jeg ser ham og jeg ser ham egentlig ret meget. Hver uge og ofte flere gange om ugen. Min nærmeste ven. Jeg kender ham ret godt, men stadig ikke 100%. Vores venskab er ikke engang et år gammelt. Det startede med dating, men jeg afviste ham. Men samtidig.. jeg holder meget af ham og savner ham hurtigt. Sætter altid min lid til ham. Han gør mit liv meget bedre og jeg bliver jaloux hvis han begynder at tale om andre piger. jeg føler mig tiltrukket af ham, men på den voldsomme, gnisterende måde som jeg leder efter. Ellers ville han være perfekt. Jeg kan mistænke at det er fordi vi virker anderledes og jeg med tiden kun kommer til at føle mere og mere. Men.. har jeg tid nok til at vente? Hvad hvis han pludselig finder en anden? Men ligger jeg selv billet ind, er det det samme som at miste chancen for Claus som jeg ikke ved om kunne udvikle sig til noget helt fantastisk. Det ved jeg egentlig heller ikke om det kunne med Rune. Jeg håber at løsningen vil dukke op en dag. Men hvor lang tid skal jeg vente på at komme videre i mit liv? Sker der nogen side noget, hvis man bare venter på kærligheden?
(Opdatering; Rune kysser rigtig godt)