Min far kørte mig og den yngste i skole - som vi plejer hver 2. uge. En yngelplejeting, som har udartet sig til en vintertradition af de behagelige. Ungen og jeg slipper for den lange cykeltur og min far skal alligevel hente post.

Nånej.. argumentet for samkørsel var, at han de sidste 23 år hver morgen kl. 07.50 har hentet post, men nu er postbox nr. 311 droppet og posten kommer ind ad brevsprækken, men... nu ER han vænnet til at skulle ud af døren for atter at komme hjem - og se... jeg ved af erfaring, at man ikke skal forhindre folks glæde ved at forlade hjemmet for atter at vende tilbage. Det KAN være en yderst udsøgt fornøjelse, når man vender hjem allerede 08.15, nærmest som om man får en masse tid forærende. Hjernen snyder en, og tror, at man har været længe væk, så dagen bliver dejlig lang.

Nå... nu fik jeg rodet mig langt væk fra overskriften, men altså indledningen var vigtigt: min far kørte mig og datteren i skole. Vores rute går fra byen, som ligger højt oppe og så ned ned ned, i en blød bue forbi havnen og højre rundt om fjorden, som vi følger et stykke, før vi drejer fra til skolen. Ganske smuk tur - også på cykel... når man ikke er for doven og vejret er til den slags. Tit er der tæt trafik af biler, der næsten holder stille i begge retninger, men da vi kom ned af bakken netop i dag, så kunne vi langt fremme se den modsatte kørebane bevæge sig i slowmotion, ja nærmest gåhastighed.

Da vi kom tættere på, så vi hvorfor. På vejen i den modsatte kørebane gik en svane. Trip trap, klask klask, eller hvad den slags sorte svanefødder nu siger, når de i uberørt og adstadigt tempo bevæger sig midt på kørebanen væk fra havnen og vandet.

Hvad den lavede der, aner jeg ikke, men manden bag i den store Mercedes valgte ikke at stresse den ved en overhaling. Han holdt sig pænt bagved. En svane er nu heller ikke så lille at den er lige til at overse. Den stak et godt stykke op over kølerhjelmen på bilen og den virkede fuldstændig uberørt af al den trafik. Trip trap klask klask. Den gik i sit eget tempo - ligeglad med den alenlange kø af biler, den trak bag sig.

Netop som vi skulle passere den, valgte den at skrå over vejen og trippe op på cykelstien. Netop her kom en streetsmart dreng omkring de 13 cyklende. Og selv om han mindst havde brugt 20 minutter foran spejlet denne morgen bevæbnet med xtra holdbar vox til håret for at se rigtig sej ud, så smeltede den store og blev ganske lille, da der pludselig var en svane lige der på cykelstien foran ham. Han sprang af cyklen, vendte den og spænede tilbage mod lyskrydset 200 meter bagud.

Noway... svaner på morgenvej... det var ikke noget for ham. :-D Jeg er sikker på han kom i skole lidt forsinket, cyklende eller løbende i den forkerte side, men det er vel undskyldning nok, hvis man kommer for sent - at der kom en svane i vejen.

Lone