..Hvor man finder ud af, at man har en time mere end man regnede med, fordi at man først skal møde i skolen klokken ni..
Hurra for det!
Nitte er det så, at jeg kiggede på uret sidste gang kl 01:57 og vågnede igen første gange 05:58. Stod op klokken halv syv, for at nå at blive bare en smule frisk.. Halvsover stadig, men ikke mere end at det sidste søvn forsvinder ud af hovedet på cykelturen på vej til skole..
Det er egentlig super hygge, med sådan en bonusmorgen.. Har fået læst noget af det jeg gerne ville læse, "når jeg engang havde tid" (=aldrig), og inden jeg smutter har jeg sandsynligvis også lige nuppet opvasken, og dækket bordet til frokost, hvor der skal arbejdes med rapport efter at vi, den nye makker og mig selv har guffet resterne af min vitterligt gode lakselasagne.. Mums, guf!
Pink synger Dear Mr. President.. Næste gang hun lægger vejen forbi DK vil jeg virkelig gerne være blandt publikum, det er helt sikkert..!
Har lige scoret den første aftenvagt op til jul, bonus! Det er tilmed en søndag, så det kommer til at give rigtig godt, når skidtet engang bliver udbetalt; og dét glæder jeg mig til.. Turen til London venter forude og hvis rygterne taler sandt er vores eksamen flyttet frem (gisp!) så jeg har en hel uge til at lave nada og tage til London.. Min veninde snakker om at vi måske kan leje en lejlighed derovre gennem hendes arbejde for småpenge - jeg må indrømme at det ville passe mig glimrende, for de er ofte i perfekt stand og så kan vi selv lave mad - noget jeg helt sikkert foretrækker i hvert fald to gange om dagen.. Jeg er ikke så god til at leve på restauranter..
Jeg glæder mig til arbejde, og jeg glæder mig til den tur, det bliver en passende afbræk, i den her alt for pressede hverdag..
Var til badminton med skinnebensbetændelsesbenet i går, og det gik godt.. Spillede ikke fantastisk godt, men brugte vist også lidt meget krudt på at overveje benets tilstand.. I dag holder jeg en velfortjent fridag - og overvejer lidt at skifte badminton onsdag ud med en spinningtime i stedet for.. Ville godt køre en time hos ham den gode instruktør igen, men finten er så bare, at han kun kører en gang om ugen - og selvfølgelig ikke om fredagen.. Ihh!
Crush? Jo.. Skrev en mail til en engelsk veninde i går, og hun fik lige hele festhistorien.. Jeg fatter stadig ikke at han gad alt det.. Vil gøre mit bedste for at maden bliver god på fredag - hvordan siger man ellers lige tak til makkeren - der er en vaske ægte gentleman ellers, når det kommer til betaling diverse steder.. Overvejede lidt at købe ham en tjenerproptrækker, fordi han ikke har en.. Kunne være jeg lige skulle kigge på fredag, når jeg alligevel nusser rundt i ynglings-Odense..
Nå, håret skal vaskes, tasken pakkes og opvasken tager ikke sig selv ;)
Fantastisk god dag derude!
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.