Min far tog ud og sejlede imorges.. tog ud til ham kl.05.45.
- Men jeg skrev til dig, fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg skrev til dig selvom jeg vidste du sikkert var sammen med din kæreste, jeg skrev fordi jeg havde brug for at du var der.
Og nu er du på vej herud! For at trøste mig. Jeg havde ellers klaret 2 måneder uden dig, og uden din tryghed. Fordi du var sammen med din kæreste, og stadig er det.
Men du kommer her for at holde om mig, fordi jeg ikke ved hvad jeg skal stille op. Fordi du er det sidste tilbage som jeg kan stole på. Det sidste jeg kan knytte mig til.
Og du er det mest usunde jeg kan finde trøst hos.
Men hvad skal jeg stille op når min mor er på ferie, min stedfar på nat arbejde, og min far er taget af sted.
Jeg er dybt taknemlig over du gør dette for mig!