Hvor er jeg træt indeni, hvor er jeg tom indeni..
For første gang i meget meget lang tid, gik jeg i seng igår nat med en voldsom tom følelse indeni..
Aner ikke hvordan denne følelse pludselig opstod, men den er ikke helt væk her til formiddag..
Kan ikke forklare hvad der sker indeni, for aner det overhovedet ikke.. Men håber megte at det snart går over..

Måske er det udfaldet efter denne uge..
Mor nægter at acceptere at jeg har hunden og gør det derved svært for os alle at omgåes og hygge os sammen som vi plejer.. Hun ser kun alt det negative og dårlige, i stedet for at forsøge at vende det om.. Jeg kan ikke magte alt det brok hele tiden og så vil jeg hellere holde mig væk, selvom det er meget uvant og et valg jeg håbede, jeg ikke ville være nødt til at tage..

Jeg mangler noget i mit liv.. Jeg mangler nogen.. Men jeg aner simpelthen ikke hvem jeg mangler.. Jeg mangler HAM, men hvor er han? Finder jeg ham? Spørgsmålene piner mig slet ikke, men koster mange tanker i disse dage, for har svært ved at lægge følelser i det jeg gør..
Har svært ved at forestille mig med én bestemt og det er jo kun fordi jeg ikke har mødt HAM endnu, så ville problemet og tankerne jo slet ikke være der..

Men hvor er jeg tung i kroppen og i mit sind..
Disse dage har været usædvanlige hårde og kan slet ikke lige samle mig selv op..
Jeg går som regel efter princippet- hvorfor udsætte det til imorgen når du kan gøre det idag? - det princip kan jeg slet ikke samle mig om lige nu, alt bliver udskudt, for jeg har ikke energien og kræfterne til det..

Kl er 12.36 nu og jeg har stadig nat tøj på.. På denne tid ville jeg normalt have været i tøjet 7.30 og fået udrettet noget her hjemme.. Hunden er lånt ud til fantastisk kammerat, der har taget ham til imorgen, da han kunne se at det hele væltede for mig.. Han er guld værd og ville ikke komme igennem det her uden ham, han er jo den eneste der vil passe ham.. TAK til ham!
Derved får jeg mere tid til mig selv, tid til at tænke, tid til at finde løsninger?

Der er en tid for al ting og nu tror jeg min tid er kommet til at jeg samler mig selv op og bliver den "gamle jeg" igen.. Jeg savner hende og det er ikke mig at gå rundt og være så ked hele tiden.. Det med mor koster bare så mange tårer tit og ofte.. NU må det være slut..!

Jeg står ved mine valg, jeg har selv truffet dem og nu må mit pleaser gen sættes på stand by.. Nu skal det dreje sig om mig..

Don't worry, I'll get back again someday...

//