Overskriften er taget fra serien Klovn...sad lige og saa den og saetningen sad fast i mit hoved. Mere er der ikke at sige om det.

Idag var egentlig en ganske fin dag. Var paa arbejde inde i byen og deltog i en workshop i 6 timer, hvor vi skulle gennemgaa en masse regneark. Det var ikke saa galt. Stadig intet nyhed paa arbejdsfronten, men vi finder nok heller ikke ud af det foer naeste maaned. Lidt af en totur! Det piner mig meget, at jeg ikke kan se ind i fremtiden. At jeg ikke kan se, hvor vejen foerer - hvor fremtiden ligger.

Kunne heller ikke falde i soevn igaar aftes. Rodede med tanken om, hvad jeg gerne vil med mit liv. Om det var paa tide, at jeg fulgte mit hjerte istedet for hjernen. Men jeg er nu enormt glad for at arbejde, hvor jeg er nu. Det er bare en skam, at jeg ikke har nogen indflydelse over det mere. Taenkte ogsaa paa T. Selvom jeg tvinger mig selv til ikke at goere det. Men det sker bare. Hvert eneste dag er der et eller andet. En tanke, en taare eller et haab, som lige dumper ind i min hverdag og ender med at rive min sjael itu.

Hvad er der blevet af den pige, som jeg engang kendte. Hun ville aldrig finde sig i noget, lod aldrig foelelser styre hendes hoved, maal i livet eller ambitioner. Pigen som turde sige sin mening, goere hvad hun ville og turde tage nogle svaer beslutninger. Hun kunne aldrig finde paa at graede over spildt maelk. Hun ville aldrig faelde en taare for en dreng. Hun var sgu sej! Jeg maa finde hende igen. Naar en krebs foeler sig truet, kroeber den tilbage ind i sin skal. Jeg har det lidt paa samme maade lige nu.

Spring ud!