I naesten 2 maander har jeg gaaet og ventede. Ventede og ventede paa at finde ud af, hvad der ventede mig baade karrrier maessigt og derfor ogsaa hvad der skal ske i den naermeste fremtid. Endelig begynder det at lysne op. Vi fik beskeden idag. Ledelsen ringede rundt til alle og fortalte vores skaebne. Jeg var en af de heldige....det ser ud til, at jeg bliver hvor jeg er nu. Det var en enorm stor lettelse. Det er ikke de bedste tider at soege et nyt arbejde. Jeg har vaeret forsigtig med pengene lige siden vi fik fortalt, hvad der muligvis ventede os...saa blev nyd til at stramme pengepungen. Vil goer det alligevel fortsat, for man ved jo aldrig, hvad der venter en om hjoernet.

Det kan godt vaere alting har vaeret skaevt for mig paa det sidste, men tingene begynder at falde paa plads. Foraar i luften og i weekenden havde vi den skoenneste vejre. Det var den travleste weekend i aar (foreloebig). Fridag og loerdag gik sammen med veninden og i soendags tog jeg bilen og besoegte sammen med en anden veninde hendes foraeldre som bor udenfor storbyen...en 2 timers koersel i begge retninger. Radioen skreg og der var ikke meget trafik paa gaden...og vi foelte os som "Thelma og Louise" paa krydstogt. Nu har vi snakket om en roadtrip sammen langs den engelske kyst til sommer... nu maa vi se.

Lige nu er jeg tilfreds. Idet mindste er det en ting mindre at bekymre sig om lige nu. Ved stadig ikke hvordan tingene bliver paa arbejde (for vi er stadig ikke ude af kulden), men lige nu vil jeg proeve paa a vaere positiv indstillet og se hvordan tingene udfolder sig. Og alt andet? Det kradser og kloer stadig...men en ting af gangen er mantraen lige nu!