Jeg er så træt af følelser. Hvis nogen viser følelser imod mig væmmes jeg af det. Hvis nogen møder mig, og de skal give en kram, skynder jeg mig at give dem en hånd istedet for.

Jeg er så herretræt af ALT.

Ved fandme ikke hvad der sker. Er ved at gennemgå en eller anden form for omstilling. Sikkert til noget der er endnu mere koldere og ligeglad end jeg er nu.

Jeg ER født i en forkert tidsalder, det er fastslået. Hvorfor fanden skulle een, der er født med en mentalitet der passer til det 1600 århundrede blive født i det 2100? Kraftedeme, er så sur over det.

Folk fatter bare ikke at jeg ikke gider have noget følelser at gøre mere, jeg væmmes af det. Hvis en sød kvinde skulle bare se det mindste intresseret på mig kigger jeg hastigt væk, og lader som om hun ikke nogensinde har eksisteret for mig...

Og hver gang man fortæller nogen familiemedlem om det er det eneste de kommer med \"du har altid været mærkelig\". Gu har jeg ej, jeg er blevet mærkelig pga jer i så fald.

Tager fandme snart mine penge, min hund og en kuffert tøj og stikker af til et kloster langt oppe i de unåelige alper og efterlader et brev hvor der står at jeg absolut ikke ønsker at blive fundet.

Og når man så er en fyr, kæresteløs, sexløs, whatever, så skal man konstant bombarderes af sex i fjerneren, aviser etc. fandme bare så kvalmende. Havde jeg fået et ønske, bare et, så havde jeg ønsket menneskets endelige og totale udslettelse.