jeg tror næsten jeg kan mærke hver eneste muskel i min krop. Jeg er øm over alt, måske pånær næsen. Resten er total mørbanket efter at ha været igang hele weekenden. Overvejer at starte en ny form for fitness træning - RenoFit - en træningsform som skal bestå af renovering af gamle hus. Tænk hvis jeg kunne få folk til at betale, for at få lov til at komme og hjælpe med renoveringen af huset. Det kunne i den grad være at slå to fluer med et smæk.

Nå ja, jeg er nu ikke den eneste der har knoklet i weekenden; Pernille, J og C, Hans samt en flok drengene fra klubben kom og gav en hånd med lørdag. Ja, et par af pigerne dukkede også op. Virkelig rart med den respekt og hjælp fra ens venner og elever - domo arigato gozaimasu. Det var helt fantastisk så langt vi kom lørdag, og selv om der er lang vej til mål, så kom vi alligevel meget længere end jeg havde håbet.

Til gengæld lod jeg mig overtale til at tage træningen her til aften. Pernille var så flink endnu en gang at se efter alle ungerne. Da vi var et ulige antal til træning, kom jeg selv til at være med. Det kommer kun til at bidrage med ømheden i morgen... men det var så fedt, at være med igen. Så er det, jeg virkelig savner at træne regelmæssigt (dagligt). Men så længe tvillingerne ikke er ældre, kan det bare ikke lade sig gøre.

Nå, det er på tide at kravle til køjs. Har en lang dag i morgen, med møde i forældre rådet i morgen aften. De kommer her, så jeg er fri for at finde en barnepige igen. Og efter jeg har haft det første besøg af min rengøringshjælp kan jeg endda invitere dem indenfor med god samvittighed. Det er lidt længe siden her har set så "nysseligt" ud.

Sov godt min ven og drøm sødt.