Kære dagbog -

Ved ikke hvordan jeg skal starte mit brev...hvor er det egentlig sjovt - hvordan mange folk prøver at skille sig ud fra mængden, på den ene eller anden måde. Her har jeg i store dele af mit liv forsøgt bare at være normal( ikke at skille sig ud). Men hvorfor skulle jeg dog det ikke gøre det..Jeg er mere...man kan sige jeg er som mange andre bare 10% bedre. /

Ja "undskyld" min indre stemme siger noget..for selvfølgelig lyder det som om man er selv glad.Der er sikkert mange andre gode mennesker, der er bare langt imellem dem. Men Jeg,...hvad skal man sige,..er bare i et vredt humør..når jeg er det så -- er det som at have en indre styrke der siger - ok Makker, Du kan alt - (fra råder dog at prøve at flyve) Men Jeg har altid forsøgt at hjælpe alle, opmuntre andre og give dem et smil.

Papirne fra jelling er kommet, jeg opfylder ihvertfakld kravene for at komme ind på en lærer udddannelse i b katagorien. A katagorien kender jeg ikke noget til inu.

Hvis det lykkes mig at komme ind, og jeg klarer mig...ja så beviser jeg noget over for mig selv..og ville kunne lukke munden på de ord, som har forfulgt mig. lykkes det, vil jeg sørge for i det omfang jeg kan, at andre ikke kommer ud for det samme som mig..

Jo, alle mine ar har givet mig erfaringer, Der gir mig lyst til at kæmpe imod dem,..der måttet have lyst til at fremhæve sig selv..ved at gøre andre kede af det.

håber det pisser dem af, at folk ikke kan isolere andre når jeg er der...For jeg holde altid med "the Underdog"
____________________________________
Ja jeg føler lidt djævle pigen undgår mig, FUCK IT!