Skriverier og overspringshandlinger...

Bedstemor på dating.
Ruth Christe...
8 år siden
Lommefilosofi og valg - K...
Kasper Lund ...
9 år siden
Fuldkomment flyverskjul
Regitze Møbi...
10 år siden
The same old storie
Julia Stampe
7 år siden
Merhaba, online-ulve
Camilla Rasm...
9 år siden
Det grå hår.
Ace Burridge...
12 år siden
dag nr. 4 på Fyldepennen....
Gaffa Brandt
11 år siden
Det aktive...
Poul Brasch ...
12 år siden
Fundet af en gammel ven
Bella Donals...
8 år siden
julen 2013
Frode Lindtn...
11 år siden
Om sorgen...og post-weddi...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
I'm back!
Gittepigen
11 år siden
Det var pindsvinets hjem
Olivia Birch...
9 år siden
Ny Picanto
Peter
11 år siden
Hjem igen
Salomon
9 år siden
Hvorfor ikke...
Liza Abildsk...
10 år siden
Bornholm1
Michala Esch...
16 år siden
Skavanker
David Hansen...
8 måneder, 20 dage siden
Jeg er ved at gå i spåner over min bog - altså det der skal ende med en bog - hvis alt går vel.
Jeg laver tusinde overspringshandlinger og river mig i håret - for jeg er så langt fremme og alligevel så langt fra mål.

Mine hovedpersoner bliver ved med at stikke af og gøre ting, der absolut ikke var meningen fra starten. At det så indimellen er en god ting, fordi man så får nye og bedre idéer er jo godt - men når de alle stikker af og forsvinder ud i hver deres retning og det er meningen at de skal mødes, som de løse ender, de nu er - ja, så sidder forfatteren forvirret tilbage. Lige nu har jeg næsten samtlige hovedpersoner placeret i en fangekælder - men hvem skal dog redde dem ud derfra? Og hvem skal netop ikke reddes?

Troede på et tidspunkt, at jeg var næsten i mål. Manglede at skrive en scene fra en lufthavn, men så passede puslespillet også - troede jeg.
Ved en nøjere gennemgang viste det sig at hullerne i plottet var fodboldbanestore og måtte som masker i et strikketøj samles og og hægtes sammen på ny.

Det er også så svært at begrænse sig. Vil jo så gerne have det hele med. Og det kan jo ikke lade sig gøre, ved jeg godt. "Kill your darlings" - Hvem var det der sagde det? I hvert fald en forfatter.

Og når man så har drejet halsen rundt på en biperson, står der andre i kø for det samme. Og en af mine hovedpersoner irriterer mig så meget med sin evindelige bedreviden og målrettethed, at hun snart får en oplevelse hun ikke glemmer... Ned i halsen på en øgle, skal hun komme, hvis ikke hun snart tager sig lidt sammen.

Har fået så mange konstruktive råd og gode kommentarer herinde. De fleste aldeles brugbare og de er nøje sat ind i teksten, hvor de passer til og jeg redigerer med dem for øje. Jeg elsker den kritik, der er kommet og den har bragt mig rigtig langt.

Det er varmt på terrassen, hvor jeg sidder og skriver. Kigger på gråspurve, der bader og spiser solsikkefrø fra brættet. Måske skulle jeg i stedet læse en andens tekst herinde og kommentere på det? En overspringshandling, ja - men noget brugbart, fordi jeg lærer en masse af det hver gang. Jeg kunne også lave noget mere saftevand eller se at få flyttet den plante, der længe har tigget for at blive plantet om. Eller lægge tøj frem til ugen, så det er gjort. Eller måske ordne badeværelset?

- Eller også skulle jeg bare se at få taget mig sammen...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Skriverier og overspringshandlinger... er publiceret 01/06-2008 14:40 af Mikala Rosenkilde (Mikala).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.