Nu forstår jeg de mennesker som ikke føler sig særlig godt behandlet og tilsidesat af sygehusvæsenet.

Fordi nu har jeg selv prøvet det.

Og så har de sat den mindst telefonvenlige, sure, pisse, røvirriterende, utålmodige og halvejs uforskammede sekretær til at tage imod.

så når man sidder der i den anden ende, halvt opslugt af tårer og angst og frustration over at man for den 5. gang ikke kan få fat i eens læge, fordi hun for 117. gang har fri eller aldrig er til at træffe, så er det at jeg bliver pisse sur og genkalder mig tydeligt hendes ord, da jeg blev udskrevet og ved de få kontroltider jeg havde: " Og du kan bare ringe...lige meget hvad , så bare ring". HA! Ja, goddag...!!!!!

hvor skal jeg ringe hen ??????? Hvem skal jeg snakke med?????? Da ikke jer!

Måske er min situation ikke akut, men det fremmer ens lyst til selvregulering af medicinen, når jeg for 2000. gang i denne uge ikke kan sove og kan mærke at min medicin bare ikke virker optimalt og mine anfald står i kø for at komme til.!!!

Så er det jeg bliver harm, ked af det, frustreret og for lyst til at hive alle de grimme adjektive op af sækken.

Så jeg forstår.

Nu skal jeg vente til mandag, vrissede den fede ko i den anden ende, ogdet bliver ikke min egen læge der ringer!!!!

Godt så!!! Så lad mig da få hende, siden den anden er ALT for "dygtig", at hun har så pisse travlt til at tage sig af sine patienter!!!!