Jeg kom lige forbi, og kom til at tænke på at jeg ikke har skrevet noget som helst i et stykke tid. Det er absolut ikke fordi jeg ikke har lyst, men jeg har så dårlig tid. Jeg har jo søgt ind som skibsofficer hos A.P.Møller. Der er såment også meget godt, men hold da kæ.. hvor er det besværligt. Det hele startede omkring slutningen af maj, hvor jeg besluttede, at det kunne da være meget sjovt at prøve. Så langt så godt. Så skal man jo også lige tage beslutningen. Så kommer alle de her tanker tilbage. Du er sikkert ikke klog nok. Du må helre lade være. Og så er det jo A.P. Den ene af to kæmper i DK. Den anden værende staten. Jeg kan vist godt opgive at komme ind.

NEJ FANDME NEJ. NEJ NEJ OG ATTER NEJ. Jeg gider ikke hører på det. Nu skriver jeg satme det skide skema ud og sender det basta og slut færdig. NÅR kan man komme til, nej det kan man ikke.

Nå men det gik jo hverken værre eller bedre end at jeg blev kaldt til en samtale d. 3/7. Ikke at det er noget specielt, det gør alle der søger. Så ringede jeg ind for at høre hvad jeg skulle tage på af tøj. Det er jo A.P. og man har da hørt rygterne. Intet mindre en jakkesæt er acceptabelt. Helt så slemt var det nu ikke. Almindelig pænt tøj, så jeg tog et par pæne bukser på, en T-shirt og en jakke på. Bare for en sikkerheds skyld.

Så skulle vi jo igang med de forskellige ting. Først fik vi et foredrag som handlede om hvad det var vi gik ind til. Der havde været nogle ændringer i uddannelsen. Jeg kunne nu ikke se dem, men lige meget. Dernæst skulle vi lave en personlighedstest. Noget med hvordan tror du andre ser dig, eller noget. Og så skulle vi til det jeg havde frygtet aller mest. Den logiske test. For dem der mod forventning ikke skulle vide hvad det er, er det en IQ-test.
Så skulle vi have frokost. Og jeg skal love for det var frokost. Der var en overdådig bufet. Så kom samtalerne. Vi var 7 indkaldt til denne session. Og prøv lige at gæt hven der stod sidst på listen. Moi. 3 og en halv time måtte jeg vente før det blev min tur.

Nu kom så tidpunktet hvor mændnene skulle skilles fra musene. først fremlagde de resultatet af personlighedstesten. Det var millimeter præcist. Jeg sad med åben mund og pollupper. Jeg kunne jo ikke rigtig skjule noget, så jeg var tvunget til at være helt ærlig. Da jeg gik, var det med en god fornemmelse af at de havde forstået hvem jeg er. Altså paradokset mig.

Så skulle jeg vente på om jeg var kommet ind. Det brev fik jeg næste dag. Shit tænkte jeg, det kan kun være et afslag når det kommer så hurtigt. Hvad sagde jeg lød der et eller andet sted inde i mit hoved. Jeg åbnede konvolutten med rystende hænder. og begyndte at læse.
kære bla bla.
Ang. din ansøgning og optagelse på søofficersuddannelsen (det var noget i den retnig der stod) har vi fundet dem uegnet på optagelse. Øjnene stod lige stille et øjeblik. Det så ikke helt rigtigt ud. har vi fundet dem egnet til bla bla. så læste jeg det lige en gang til. Jo der stod sq egnet. jubiiiiiiiiiiiiiiiiii. Jeg er kommet ind.

hvad der så er sket derefter, må jeg skrive i del 2.