Hej dagbog, - Jeg fik brev fra det jeg engang troede var kønt, det jeg engang ønskede. Jeg vågende , da det havde slået ud efter mig, og jeg havde omgående rettet min blik imod det, sørgmodig og vred. Jeg fjernede mig omgående fra det, hvilket var let, da det blev ved med at forsøge at slå på mig, - jeg indrømmer jeg blev vred i starten, men så løftede jeg mit blik, og så det som en sølle skabning. En sølle skabning med arme så korte, at det ville være unfair at bokse tilbage. for uanset hvad det prøver, vil det altid være for svagt til at bokse imod mig.

Jeg er dog vågen, nu når jeg ser de søde ord fra denne skabning, ved jeg at de kun bliver brugt i et forsøg på igen at kunne skade mig. Stilheden fra min side nu, er dog som en klingon, der har vendt ryggen imod denne skabning med et højlydt "Qapla!"