Vi har lige været ude hos storesøster - lillesøster, kæreste og niece. Og vi har haft det rigtigt hyggeligt. Storesøster virker glad, og det gør mig helt lettet om hjertet. Det var hendes eget initiativ, at vi skulle komme... og det var ... bare rigtigt hyggeligt og vellykket. De små nevøer er ikke til at stå for.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi piger (specielt de andre, det er klart :) ) Har et gevaldigt temperament. Min storesøster i høj grad. Hun fortalte om en situation, hvor hun var kommet hjem fra hyttetur og havde savnet sine drenge helt vildt, og havde lavet hule og hygge med sterinlys og boller til dem. Drengene var blevet helt kuldrede og ustyrlige, fordi de på en eller anden måde ikke kunne styre glæden ... eller noget. Søster var blevet helt ud i det blå ophidset - så meget så de små drenge havde gemt sig under bordet, væk fra fæle mor, som hamrede i bordet ovenpå og råbte 'I ødelægger alt hyggen!' .... Det lyder voldsomt, når man sådan fortæller det, men jeg er smadret af grin over det. Fordi hun er så sød. Fordi drengene er så søde, og fordi man ved, at de alle knap har talt til ti, før de er faldet hinanden om halsen i kærlighed. Og jeg forestiller mig de små lyse drengehoveder have siddet der under bordet, og have rullet en anelse med øjnene over mors hys.

Jeg fik sådan lyst til at give min søster et knus. Hun er så sød... noget med at forvente og ville det bedste og have evnen til at blive barnlig skuffet.. på den mest rørende måde.

Så rart, at have nydt dem.