Så er der gang i hjulene igen...

Og hvor er det fedt! At arbejde igen altså. Hygger og griner og er glad for det jeg laver, håber med tiden at få mere tid til at lave ting, der er lidt mere krea herhjemme, arbejdet er meget business stil, men det er også sjovt.

Er jo IKKE FÆRDIG med specialet ... mangler stadig en slutning, brugte hele lørdag på at læse igennem med håb om geniale ideer til slutningen... eller bare ideer. Synes egentligt ikke det er helt dårligt. Jeg orker sgu ikke her nu om aftenen efter hele dagen på arbejdet. Næste weekend bliver ikke weekend.

Bolche-dreng er stadig en utroligt sød fyr. Nu har vi været hjemme sammen to aftener i træk. Jeg har stadig ikke spurgt om sexuelt tilhørsforhold (hvorfor skulle jeg egentlig også det?), men der er vist ikke tvivl. Nej, faktisk slet ikke. Alle hans bedste venner er det, han hører pop, og han blev helt elektrisk, da jeg fortalte, at min hatte-dame mor har en lille sort hund. Åh, ha, jeg slår mig selv på maven af grin over det. Det er så rart, at møde nogen hvis fordomme og must-likes er så helt ekstremt anderledes end den larmende plade af fordomme og 'rigtige' meninger jeg har hørt afspillet i hak de sidste mange år med J.

J var venstreorienteret på samme måde som Messerschmidt er højreorienteret. Jeg sagde altid at de havde helt vildt meget tilfælles, blandt andet at ingen af dem havde overvejet deres politiske ståsted, siden de var 14. Det var så sjovt at drille ham sådan. Nu bor jeg sammen med en homo, der hører pop og har lyserøde blomster.... J har engang sparket en hund ned af en klippe, så den faldt 20 på en klippe og derefter ned i havet, og nu bor jeg med en, der ville elske at få min mors (faktisk utroligt irriterende) hund på besøg. Fantastisk.

Nå, men nok om alt det. Jeg er glad herhjemme igen. Der står kasser i hele stuen, alt imens bolche-dreng kæmper med at få plads til sin garderope... og jeg nyder at her er liv igen. Og jeg nyder at jeg skal på arbejde imorgen, og jeg nyder at jeg har sagt til J, at han ikke skal skrive mere, efter at han igen igen igår sendte endnu en ikke mail (- naturligvis, jeg havde jo bedt ham lade være. Elsker ham alligevel, men det er sgu da dejligt at jeg kan det. Han er fortabt og jeg er heldig RIP J).

Jeg har spist for meget slik, som bolche-dreng har fået af sin mor... Jeg har drukket for meget kaffe, kigget for meget på computerskærm. Men jeg er glad, ja, jeg er dejlig dejlig glad. Og mærkeligt rørstrømsk og taknemmelig.